Fælles forældremyndighed over 3 drenge ophævet. Samværsafgørelse udskudt til efter en børnesagkyndig undersøgelse, TFA 2012/53 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter parternes forklaringer og efter de indhentede udtalelser fra børnenes institutioner finder retten ikke, at det i den foreliggende sag er nødvendigt til afgørelse af spørgsmålet om forældremyndighed og samvær at indhente en børnesagkyndig udtalelse.
Det er oplyst, at F er idømt 6 måneders fængsel for anden kønslig omgængelse med D, født marts 1998, og at F blev anholdt herfor den 13. november 2009.
F havde forud herfor boet sammen med D fra omkring februar 2005 og kaldte sig far i forhold til hende.
F har siden 13. november 2009 ikke haft nogen kontakt med C, født oktober 2008, B, født februar 2007, og A, født oktober 2005.
Herefter og efter M’s forklaring om parternes hadfyldte forhold, manglende kommunikation, og manglende tillid fra hendes side findes der tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed.
Særligt henset til fængselsdommen, men også efter oplysningerne om hver af parternes forhold til børnene, findes det bedst for børnene, at forældremyndigheden over dem tillægges M alene.
M’s påstand herom tages derfor til følge.
Efter fængselsdommens omstændigheder og henset til den manglende kontakt mellem F og drengene, samt efter drengenes alder, bør et eventuelt samvær være overvåget og fastsættes som et optrappende samvær afhængigt af en indledende fase.
Imidlertid har F efter det oplyste endnu ikke afsonet fængselsdommen på 6 måneders fængsel, og påbegyndelse af et samvær, hvor drengene skal lære F at kende, kan blive afbrudt på uhensigtsmæssig vis.
Herefter og henset til drengenes alder og øvrige forhold, herunder forventet flytning til – – -, findes der ikke for tiden at skulle fastsættes samvær.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat for så vidt angår forældremyndigheden, og denne del af dommen stadfæstes, således at forældremyndigheden tillægges moderen alene.
Landsretten finder derimod ikke at kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag vedrørende samvær. Landsretten udskiller derfor dette spørgsmål til senere afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 2, 2. pkt. Retten har lagt vægt på, at der ikke er foretaget en børnesagkyndig undersøgelse af børnenes perspektiv, hvilket findes nødvendigt under hensyn til, at der har været lang tids adskillelse og tidligere grænseoverskridende handlinger i familien, jf. retsplejelovens § 450 b.
Opgavebeskrivelsen for den børnesagkyndige undersøgelse er at belyse A, B og C’s nuværende perspektiv samt fremtidsorienterede perspektiv ved eventuelt samvær, herunder overvåget samvær. Der skal ved vurderingen inddrages omstændighederne omkring forældrenes samlivsophævelse samt det forhold, at børnene på nuværende tidspunkt ikke har set deres far i knap to år.
Landsretten udsætter på denne baggrund afgørelse om eventuelt samvær til efter, en børnesagkyndig undersøgelse er foretaget.