Fælles forældremyndighed over 3-årig ophævet grundet højt konfliktniveau, TFA 2013/254 ØLD
Byrettens begrundelse:
Forældremyndighed
Efter forældreansvarslovens § 11, jf. § 4, kan retten ud fra, hvad der er bedst for barnet, ophæve fælles forældremyndighed, hvis forældrene ikke lever sammen og ikke er enige om forældremyndigheden, hvis der foreligger tungtvejende grunde.
Retten finder, at der mellem parterne er et sådant konfliktniveau, at det er bedst for S, at den fælles forældremyndighed ophæves.
S har gennem nu efterhånden nogen tid opholdt sig hos sagsøgte uden at have haft kontakt med sagsøgeren, idet sagsøgte har nægtet at udlevere S til samvær med sagsøgeren. Retten lægger til grund på baggrund af sagens omstændigheder, at sagsøgte og S i en længere periode har haft en meget omskiftelig tilværelse med mange bopælsskift. Det må dog også på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at sagsøgte med stor støtte fra det offentlige af såvel økonomisk som faktisk karakter for tiden har fået styr på sin tilværelse og har skabt en vis stabilitet for S.
På denne baggrund finder retten, at det er bedst for S, at forældremyndigheden tillægges sagsøgte M alene.
Bopælsspørgsmålet bortfalder således.
Samvær
Parterne har den 17. april 2011 indgået en aftale om sagsøgerens samvær med S. Det er i aftalen anført, at aftalen kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse i fogedretten.
Efter forældreansvarslovens § 21, stk. 4, kan en aftale om samvær ændres. Efter lovens § 39 skal der foreligge væsentligt ændrede forhold, for at afgørelsen kan ændres.
Fogedretten i Næstved har i afgørelse af 22. juni 2012 vurderet, at en fuldbyrdelse af samværsaftalen på nuværende tidspunkt ikke skal finde sted.
Retten finder, at der uanset parternes nuværende konfliktniveau ikke foreligger sådanne ændringer i forhold til forholdene på tidspunktet for aftalens indgåelse, at samværsaftalen skal ændres. Sagsøgerens ret til samvær i henhold til samværsaftalen består således stadigvæk.
Landsrettens begrundelse:
Ad forældremyndighed
Parterne ophævede deres i øvrigt kortvarige samliv, før deres fælles barn S blev født i maj 2009, og konfliktniveauet mellem dem har siden da været højt, kulminerende med at M siden november 2011 har nægtet at udlevere S til samvær med F. At parternes konfliktniveau har været højt følger af parternes egne forklaringer og støttes af den underretning, som den daværende institution – – – sendte til kommunen.
Landsretten finder på denne baggrund, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, hvorfor det tiltrædes, at der er grundlag for ophævelse af den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11.
S, der som udgangspunkt er en velfungerende dreng, har altid boet hos sin mor, der således er hans primære omsorgsperson, og landsretten tiltræder, at det findes bedst for S, at forældremyndigheden tillægges M alene.
Ad samvær
Med hensyn til F’s samvær med S finder landsretten, at det forhold, at S har epilepsi og er under løbende behandling herfor, ikke kan medføre, at der ikke fastsættes samvær, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1. Aftalen af 17. april 2011, der fastlægger en deleordning, blev indgået, før S begyndte at få sine epileptiske anfald, og forholdene er også på flere andre punkter ændret siden da.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder landsretten, at F skal have samvær med S i form af et almindeligt weekendsamvær, hvorfor M’s subsidiære påstand tages til følge.
Da F ikke har set S i et år og endnu heller ikke har erfaring med S’ sygdom, findes det bedst for S, at samværet optrappes, således at der de første to gange er samvær én dag uden overnatning, og de efterfølgende to gange er samvær med én overnatning, hvorefter fuldt samvær kan finde sted. Det overlades til parterne selv at indgå nærmere aftale herom. Såfremt enighed ikke kan opnås, må der rettes henvendelse til statsforvaltningen. Landsretten finder ikke grundlag for at fastsætte krav om, at samværet skal være overvåget