Fælles forældremyndighed ophævet over 7- og 9-årig og forældremyndigheden tillagt F på grund af samarbejdsvanskeligheder, TFA 2013/99 VLD
Byrettens begrundelse:
Vedrørende forældreansvarsspørgsmålet:
Som det også fremgår af den børnesagkyndige erklæring har der været ganske mange konflikter mellem parterne, hvilket har været belastende for A og B, og forældrenes konflikt har stået på de sidste ca. 2½ år.
Forældrenes konflikt har påvirket drengene, der begge har udviklet en sårbarhed, der skal tages hensyn til. Reaktionerne på drengenes sårbarhed er forskellig og kræver en ekstra indsats fra omgivelserne.
F og M’s konflikter har været præget af gensidig mistillid, og det må anses for helt nødvendigt, at de konstruktivt indgår i et fremtidigt samarbejde af hensyn til børnene. Som det fremgår af den børnesagkyndige erklæring, må det lægges til grund, at der vil være stor usikkerhed omkring A og B’s. fremtidige positive udvikling og trivsel, såfremt parternes samarbejde vedrørende børnene ikke lykkes.
Da parternes fremtidige samarbejde om børnene forhåbentlig kan komme i en positiv udvikling, vurderer retten, at A og B kan have fordel af, at begge forældre har del i forældremyndigheden.
Såfremt parterne imidlertid ikke evner at skabe det fornødne samarbejde vedrørende A og B, må det imidlertid forventes, at udfaldet af en mulig ny forældreansvarssag vil blive, at den fælles forældremyndighed over drengene ophæves, idet det helt afgørende er, at A og B profiterer af en fælles forældremyndighed.
Under disse omstændigheder findes parterne fortsat at skulle have fælles forældreansvar vedrørende drengene A og B.
Vedrørende bopæls-spørgsmålet:
På baggrund af den børnesagkyndige erklæring må det lægges til grund, at F er en glad og kommunikerende far, der er god til at være i kontakt med børnene. Han vurderes at være den af forældrene, der vil kunne give A og B de nødvendige grænser, give samspillet med børnene struktur, ligesom han vurderes at kunne give drengene den nødvendige støtte, hjælp og udvikling til, at drengene kan udvikle sig positivt, komme i god trivsel samt styrke drengenes sundhed. F er ifølge erklæringen endvidere den af parterne, der vil tage imod råd og vejledning, ligesom han fremstår som indstillet på om nødvendigt at tage imod hjælp.
Heroverfor står, at M flere gange i sit livsforløb har haft depressive perioder med indlæggelser på psykiatrisk afdeling og med medicinering til følge. Hun er for ca. 6 måneder siden blevet diagnosticeret med sygdommen IIH (Idiopatisk Intrakraniel Hypertension). Ifølge den børnesagkyndige erklæring er kontakten mellem hende og drengene ikke stabil, og det er svært for hende at tage styringen og vise sig som en kompetent forælder. Hendes vanskeligheder omkring forældrerollen gør drengene usikker og grænsesøgende.
På denne baggrund findes det at være bedst for A og B, at de får bopæl hos deres far, F.
Vedrørende samvær:
I overensstemmelse med F’s tilkendegivelse under retsmødet den 25. maj 2012 findes det ikke påkrævet at indsnævre M’s samvær til udelukkende samvær hver anden weekend. Det findes realistisk, at drengene vil kunne profitere af en »10/4-ordning«, såfremt parterne har øje for, at der skal sikres drengene stabilitet og tryghed.
Sagsøgeren, M, skal derfor have samvær med A og B i ulige uger fra torsdag eftermiddag, således at hun afhenter børnene i institutionen, og til mandag morgen, hvor hun afleverer børnene i institutionen.
Med hensyn til samvær i øvrigt, herunder feriesamvær, overlades det til parterne nærmere at aftale dette.
Landsrettens begrundelse:
Lov nr. 600 af 18. juni 2012 om ændring af blandt andet forældreansvarsloven er for så vidt angår ændringen af forældreansvarslovens § 11 trådt i kraft den 1. oktober 2012, mens de hidtil gældende regler om fastsættelse af samvær fortsat er gældende for sager, der er indbragt for retten inden den 1. oktober 2012.
Efter en samlet vurdering af parternes forklaringer om deres samarbejdsvanskeligheder sammenholdt med de foreliggende erklæringer, herunder den børnesagkyndige erklæring af 27. marts 2012 og udtalelse af 28. juni 2011 fra E Kommune, er der sådanne holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, at den fælles forældremyndighed skal ophæves. På den anførte baggrund må det endvidere lægges til grund, at det er bedst for børnene, at forældremyndigheden over dem tillægges F.
Landsretten tiltræder, at det ikke er påkrævet, at M’s samvær med børnene indskrænkes til samvær hver anden weekend. Der fastsættes herefter samvær som nærmere anført nedenfor.
Kommentar:
Afgørelsen illustrerer forskellen i kriterierne i 2008-loven og 2012-loven, hvor kriteriet for fælles forældremyndighed er, om der er ”holdepunkter for at antage”, at parterne kan samarbejde.
Sagen vedrører ikke samværschikane men betydningen af samarbejdet mere generelt. Der havde været 7/7-ordning.
Viggo Bækgaard