fælles forældremyndighed ophævet og forældremyndigheden tillagt M. F viste ingen interesse for barnet, TFA 2015/459 VLD
Byrettens begrundelse:
Parterne er ikke enige om, hvad der er baggrunden for, at samværet mellem F og B er ophørt.
De har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, om der har været problemer med hensyn til at udøve den fælles forældremyndighed. F har således afvist, at han har modsat sig, at B skulle have udstedt et pas, eller at han fik fjernet polypper. I relation til operationen bemærkes, at det tilsyneladende ikke har været et problem for M selv at beslutte sig for at gennemføre indgrebet, mens det med hensyn til passet bemærkes, at det ikke af akterne fra Statsforvaltningen fremgår, at dette skulle have været genstand for en konflikt, der har medført, at Statsforvaltningen har været involveret.
Herefter, og idet F har accepteret, at han ikke skal have samvær med B, er det ikke sandsynliggjort, at der aktuelt foreligger sådanne alvorlige samarbejdsproblemer eller andre grunde, at det vil være bedst for B, at den fælles forældremyndighed bliver ophævet. Retten har blandt andet lagt vægt på, at F har en fast bopæl og dermed er til at få fat i, hvis der skal træffes bestemmelse om forhold, som kræver begge forældrenes samtykke, og at F har en legitim interesse i at modtage informationer om B fra blandt andet skolen. Retten har herved tillagt det en vis betydning, at M bor sammen med D, der er idømt en længerevarende fængselsstraf for seksuelle overgreb mod mindreårige.
Retten tager derfor F’s påstand om frifindelse til følge med den konsekvens, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over B.
Landsrettens begrundelse:
Det må lægges til grund, at F ikke har haft samvær med B siden 2013, og at han heller ikke ønsker at få det. Han tager ikke nogen del i B’s tilværelse, og der er nu efter det oplyste intet samarbejde mellem parterne om B.
På denne baggrund er der klare holdepunkter for at antage, at parterne ikke reelt vil kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Landsretten tager derfor M’s påstand til følge.