Fælles forældremyndighed ophævet og forældremyndighed tillagt M, da børnene ikke havde haft kontakt til F siden 2010, TFA 2012506 VLD
Byrettens begrundelse:
Da der ikke efter de for retten foreliggende oplysninger ses at foreligge tungtvejende grunde, der taler for ophævelse af den fælles forældremyndighed, skal parterne fortsat have fælles forældremyndighed.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten lægger til grund, at F ikke siden august 2010 har haft nogen som helst kontakt med sine to drenge, og at dette i alt væsentligt skyldes hans egne forhold, herunder bl.a. hans bopælsforhold.
Landsretten finder herefter, at der foreligger tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., og tager derfor M’s påstand herom til følge.
