Fælles forældremyndighed ophævet for D1 og D2 på 3 og 5 år. Der fastsættes ikke noget samvær for tiden, Retten på Frederiksberg 11. maj 2020, utrykt

Fælles forældremyndighed ophævet for D1 og D2  på 3 og 5 år. Der fastsættes ikke noget samvær for tiden, Retten på Frederiksberg 11. maj 2020, utrykt

Jeg har modtaget dommen og den børnesagkyndige undersøgelse af F. Jeg har intet kendskab til sagen derudover.

Det fremgår af sagen, at der er et ret højt konfliktniveau. Der er under sagens forberedelse i Familieretshuset gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, hvis indhold ikke refereres i dommen udover med konstateringen af dens eksistens. Den er selvfølgelig indgået i rettens samlede vurdering.

Den børnesagkyndige konkluderer følgende (uddrag):

”Det er min vurdering, at begge forældre principielt har forståelse for betydningen af at kunne samarbejde om børnene.

Som situationen er nu, er det meget vanskeligt for dem at indgå i et konkret samarbejde. Specifikt vurderer jeg, at især F vil have vanskelig ved at have kontakt til M, hvilket hænger sammen med hele hans situation, og de reaktioner, som han har haft på bruddet med M.

Jeg vurderer, at M bedre er i stand til at indgå i et samarbejde, men at hun også er præget af det negative forhold til F. Hun har således været indstillet på at deltage i et mæglingsforløb, hvilket F dog har afvist.

Det er således min vurdering, at det på baggrund af især F´s reaktioner i forhold til M bliver meget vanskeligt at etablere et samarbejde mellem forældrene. Samarbejdet vil eventuelt først kunne etableres, når de forskellige uafsluttede forhold mellem forældrene er tilendebragt.

Det er min vurdering, at M lever under gode velordnede forhold, og at hun har gode ressourcer til at varetage børnenes omsorgsmæssige og udviklingsmæssige omsorg fremover.

……

Adspurgt om børnene forklarer F, at det ikke er en tvist mellem ham og M, men at det er en tvist mellem ham og systemet. Han mener, at systemet har skabt og vedligeholdt problemerne.

Som F har påpeget, så vil han gøre børnene arveløse og ikke se dem, hvis ikke han får en 7-7 samværsordning. Han vil rydde op og vil slette årene med M. Det er kun en 7-7 ordning, som kan give ham den nødvendige balance.

Det er svært for ham at etablere et tilhørsforhold. Han kan ikke nøjes med hver 14 dag. Han vil tippe sagen, så M har et forklaringsproblem overfor børnene.

Det er min vurdering, at F har en personlighed, som gør ham sårbar overfor forhold, som angriber den struktur, som han har brug for, hvis han skal kunne fungere mentalt.

….

Det er min vurdering, at F vil det bedste for sine børn, men at han på nuværende tidspunkt ikke har overskud til alene at have fokus på dem.

F har til mig sagt fra overfor, at der skal være et samvær i forbindelse med min undersøgelse. Under alle omstændighed er han, efter min vurdering, ikke mentalt klar til at indgå i et samvær med D1 og D2 på nuværende tidspunkt.

Det er min vurdering, at samværet mellem F og drengene først kan revurderes og eventuelt genetableres, når separationsprocessen mellem F og M er blevet gennemført, og F har genfundet sin mentale balance.”

Byrettens begrundelse:

Konfliktniveauet mellem parterne er usædvanlig højt, hvilket har ført til både flere politianmeldelser og sagsanlæg.

På den baggrund finder retten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om drengenes forhold til deres bedste, og at det er bedst for drengene, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

F har ikke set drengene siden oktober 2018.

Retten finder på den baggrund, at det er bedst for drengene, at forældremyndigheden over dem tillægges M alene.

Henset til det usædvanlig høje konfliktniveau mellem parterne, til den lange periode, som er gået, siden drengene sidst har set F og til børnenes alder, finder retten, at der ikke for tiden bør fastsættes noget samvær mellem F og drengene.

Retten har herved også lagt vægt på det personlige indtryk af parterne retten har fået under hovedforhandlingen og på, at der henset til det, der er anført i den børnesagkyndige erklæring, og efter en samlet vurdering af parternes forhold i øvrigt ikke på nuværende tidspunkt er noget grundlag for at påbegynde en optrapning af samværet med henblik på med tiden at kunne etablere en 7/7 ordning.

(Konklusion – M får eneforældremyndighed, og der fastsættes ikke samvær)

kommentar:

Jeg modtog dommen fra F i min sommerferie og har først nu fået tid til at læse og forholde mig til afgørelsen.

F fortæller, at den ikke er anket. Dommen er således endelig.

Det fremgår af dommen, at M havde advokat på sagen, og at F mødte selv. Det er man jo i sin gode ret til. Når man læser både den børnesagkyndige undersøgelse og dommerens præmisser, lyser det med flammeskrift, at Fs adfærd har været problematisk. Når dommeren begynder at nævne ” det personlige indtryk af parterne retten har fået under hovedforhandlingen”, fortæller dommeren så direkte som muligt, at Fs adfærd har været ”usmart”.

Jeg tænker, at Fs frustrationer er kommet ualmindelig klart til udtryk. Man kan også se af nogle af udtalelserne til den børnesagkyndige, at F bestemt ikke har fået solgt sig selv særlig klogt. I mailen, hvor F sender dommen, fortæller F, at han oplever sig udsat for samarbejdschikane.

Min vurdering på baggrund af det fremsendte materiale er, at det i al fald med det udgangspunkt forekommer at være en rigtig afgørelse.

F kunne med ret stor sikkerhed have haft gavn af både psykologhjælp til sin optræden i forbindelse med sagen og naturligvis advokatbistand til retssagen.

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at sagen havde fået et andet udfald, hvis F havde fået professionel hjælp under sagen.

Viggo Bækgaard

7. september 2020