Fælles forældremyndighed ikke ophævet over 13 årig P trods samarbejdsvanskeligheder, TFA 2013/288 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter en samlet vurdering finder retten, at der foreligger sådanne tungtvejende grunde, at det vil være bedst for D, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 11, og at forældremyndigheden tillægges sagsøger, M, alene.
Landsrettens begrundelse:
Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra M om foretagelse af en samtale med D.
Efter ændringen af forældreansvarsloven med virkning fra den 1. oktober 2012 er det efter lovens § 11, 2. pkt., afgørende ved vurderingen af, om en fælles forældre myndighed skal ophæves, om der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. I forarbejderne er herom nærmere anført, jf. pkt. 3.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 157 fremsat den 13. april 2012:
…
”Det foreslås derfor, at kriterierne for at ophæve en fælles forældremyndighed ændres, sådan at disse afgørelser som hidtil – og som andre afgørelser efter loven – forudsætter en stillingtagen til, om det er bedst for barnet, at der fortsat er fælles forældremyndighed. Med lovforslaget vil vurderingen af barnets bedste også indeholde en mere konkret vurdering af, om forældrene kan samarbejde om barnet, sådan at ophævelse af den fælles forældremyndighed forudsætter, at der er holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnet.”
…
I de specielle bemærkninger til § 11 er anført:
”Til nr. 1 (§ 11, 2. pkt.)
Den foreslåede formulering af § 11, 2. pkt., er en mindre ændring af bestemmelsen. Afsættet for vurderingen af, om den fælles forældremyndighed skal ophæves, er fortsat forældreansvarslovens overordnede intention om at fastholde forældrenes fælles ansvar for barnet, bl.a. gennem et udgangspunkt om fælles forældremyndighed. Afgørelsen skal tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4, og i, om der er konkrete holdepunkter for, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om barnet til barnets bedste. Det kræves således efter § 11 fortsat ikke, at der er enighed mellem forældrene om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.
…
Hertil kommer, at retten efter den foreslåede nyaffattelse af § 11, 2. pkt., kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det betyder, at der skal kunne påvises konkrete holdepunkter for, at forældrene må antages ikke at kunne samarbejde – også fremadrettet – til bedste for barnet. …”
De konflikter, der er oplyst for landsretten, er ikke af en sådan karakter, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om D, der efter det oplyste fungerer fint. F’s påstand tages derfor til følge.