fælles forældremyndighed ikke ophævet, idet det ikke kunne antages, at F og M ikke kunne samarbejde, TFA 2013/229 VLD
Byrettens begrundelse:
Efter de afgivne forklaringer, som på dette punkt støttes af de fremlagte bilag, lægger retten til grund, at parternes kommunikation er vanskelig, og at der, siden A var få måneder gammel, har været uenighed mellem parterne, som har resulteret i talrige henvendelser til statsforvaltningen.
Retten lægger imidlertid samtidig efter bevisførelsen til grund, at en meget betydelig del af parternes uenighed, vanskelighederne i kommunikationen og henvendelserne til statsforvaltningen har vedrørt spørgsmålet om F’s samvær med A, herunder tidspunkter for og varighed af samværet. Retten lægger også til grund som ubestridt, at M har undladt at efterkomme de samværsafgørelser, der er truffet, i fuldt omfang, idet hun har haft den opfattelse, at afgørelserne ikke i tilstrækkeligt omfang var i overensstemmelse med A’s tarv.
Denne sag vedrører ikke spørgsmålet om samvær, og parterne vil derfor fortsat, uanset spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyndighed eller ej, i et vist omfang skulle samarbejde om gennemførelsen af samvær.
På baggrund af det anførte finder retten ikke, at der er oplyst sådanne tungtvejende grunde, der bør medføre, at den fælles forældremyndighed ophæves, herunder at dette under de givne omstændigheder vil være til A’s bedste.
M’s påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed tages derfor ikke til følge.
Landsrettens begrundelse:
Af de grunde, som byretten har anført, er der ikke holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. herved forældreansvarslovens § 11 som affattet ved lov nr. 600 af 18. juni 2012, og det tiltrædes derfor, at påstanden om ophævelse af den fælles forældremyndighed ikke er taget til følge.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Kommentar:
Det fremgår af sagen, at F levede i registreret parforhold, og at det var “aftalt”, at M skulle have et barn sammen. Konflikterne synes at have baggrund i, at det næppe har været den oprindelige “aftale”, at F skulle være en aktiv del af barnets liv.
Viggo Bækgaard