Fælles forældremyndighed ikke ophævet over 10-årig, da forældrene havde formået at samarbejde om væsentlige ting, TFA 2016/130 VLD

Fælles forældremyndighed ikke ophævet over 10-årig, da forældrene havde formået at samarbejde om væsentlige ting, TFA 2016/130 VLD

Byrettens begrundelse:

Efter oplysningerne i sagen lægger retten til grund, at der siden samlivsophævelsen har været et højt konfliktniveau mellem forældrene med store indbyrdes uenigheder, hvilket har gjort det meget vanskeligt for forældrene at samarbejde og indgå aftaler i relation til A. Dette har blandt andet vist sig ved en grundlæggende uenighed om skolevalg for A, men også ved uenigheder om A’s fritidsinteresser og fremmøde til disse. Konfliktniveauet påvirker uden tvivl både forældrene – men navnlig A – meget, hvilket A også gav klart udtryk for under børnesamtalen. Retten finder på denne baggrund, at den fælles forældremyndighed skal ophæves, da der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.

Det fremgik af samtalen med A, at hun er knyttet til begge sin forældre, der begge betyder meget for hende. Det fremgik endvidere, at A er en selvstændig, alderssvarende og velformuleret pige, men at hun finder det meget vanskeligt over for begge sine forældre at give sin egen mening til kende. Det fremgik endvidere af børnesamtalen, at A ikke i tilstrækkelig grad føler sig hørt og set af sine forældre.

Efter parternes supplerende forklaringer i sagen finder retten, at moderen i høj grad har taget til sig, hvad A har udtrykt under samtalen, og har reflekteret over sin egen rolle og kontakt med A. M har forklaret, at hun efter gennemførelsen af samtalen har været meget opmærksom på A og på, at der bliver tid til ro og samtale med A, og at dette har gjort A mere rolig og glad derhjemme.

Retten finder efter en samlet vurdering, at begge forældre har en tæt tilknytning til A, men at moderen bedst forstår at indrette sig på A’s følelsesmæssige behov også ved selv at ændre tilgang til A og derved give A plads til at give sig selv og sin egen mening til kende. Retten finder på denne baggrund, at forældremyndigheden bør tillægges M alene.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten lægger til grund, at den fælles forældremyndighed over A fungerede uden afgørende problemer, førend spørgsmålet om skoleskift opstod. Der er nu mellem forældrene enighed om, at A for tiden skal fortsætte sin skolegang på S-skolen. Endvidere lægger landsretten efter forældrenes forklaringer til grund, at de trods vanskeligheder har evnet at samarbejde om større og væsentlige ting i A’s tilværelse, og at A nu trives bedre. Herefter finder landsretten – og da der er tale om velfungerende forældre og et velfungerende barn – at der uanset forældrenes personlige uvenskab ikke er grundlag for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om A’s forhold til hendes bedste.

F’s påstand tages derfor til følge.