Fælles forældremyndighed da samarbejdspotentialet ikke ophørt, TFA 2013/393 VLD
Byrettens begrundelse:
Det følger af forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., at retten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Efter dets, der er oplyst under sagen, kan det lægges til grund, at F er uenig med M, for så vidt angår hendes håndtering af A’s helbredsmæssige forhold, hans mad m.v., idet det angiveligt er hans opfattelse, at hun ikke har sørget for, at A har fået den korrekte lægebehandling, og at den mad, hun giver A, er dårligere end hundemad, hvilket også har foranlediget, at han vejer A, når han modtager ham til samvær og igen, når han afleverer ham efter endt samvær. Der er intet, der tyder på, at A ikke trives fint, og der er således intet, der støtter F’s opfattelse af, at A’s trivsel er dårlig, og at M ikke tager sig ordentligt af sin søn. M har forsøgt at imødekomme F bl.a. ved at ophøre med at smøre A med en lægeordineret creme, hvis virkning F var bekymret for, og ved at lade F’s ægtefælle deltage i en lægekonsultation med A i håb om, at hun kunne videreformidle det lægen sagde til F. Det er dog ikke lykkedes parterne at etablere en positiv kommunikation om A og hans forhold.
Retten finder herefter, at der er holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om A’s forhold til hans bedste, og retten tager derfor M’s påstand om, at den fælles forældremyndighed skal ophæves og tillægges hende alene, til følge.
Landsrettens begrundelse:
Efter parternes forklaringer for landsretten må det lægges til grund, at de nu atter samarbejder om A, og der er herefter ikke holdepunkter for at antage, at de ikke kan samarbejde om A’s forhold til hans bedste. Forældrene skal derfor fortsat have fælles forældremyndighed over A, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. punktum.
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder udtalelserne fra A’s børnehave og familiens læge, må det endvidere lægges til grund, at A trives godt med den gældende ordning. Det er herefter bedst for A, at han også fremover har bopæl hos M, jf. forældreansvarslovens § 17.