Fælles forældremyndighed og bopæl hos mor, selv om det indebar, at barnet flyttede med til udlandet, TFA 2017/309 øld

Fælles forældremyndighed og bopæl hos mor, selv om det indebar, at barnet flyttede med til udlandet, TFA 2017/309 øld

Byrettens begrundelse

Det lægges efter den børnesagkyndige erklæring til grund, at B har et tæt og nært forhold til begge sine forældre. Hun er alderssvarende udviklet, og det er vigtigt, at hun bevarer kontakten til begge sine forældre på trods af, at de kommer til at bo i forskellige lande. Begge forældre er velegnede til at være bopælsforældre.

Det lægges efter institutionens udtalelse sammenholdt med sagsøgtes forklaring til grund, at sagsøger gør, hvad han kan for at styre B’s opmærksomhed hen mod sig og bortlede hendes opmærksomhed fra sagsøgte. Sagsøger har ikke under sagen ønsket at give sagsøgte lov til at rejse alene med B til Cypern på besøg. Fra et fremtidsrettet perspektiv finder retten derfor, at sagsøgte fremover må anses for at være bedst egnet til at samarbejde omkring B i det daglige og sikre B’s kontakt til sagsøger. Der har været to voldsomme episoder parterne imellem, hvor sagsøgte begge gange har bedt om hjælp fra udenforstående. Sagsøgte har et godt nedtværk på Cypern med forældre, som kan hjælpe hende. Under henvisning hertil og til det i øvrigt under sagen oplyste finder retten, at det vil være bedst for B, at hun får bopæl hos sagsøgte.
Sagsøger har for at opnå fælles forældremyndighed accepteret, at B flytter til Cypern, hvis sagsøgte får bopælen over B. Da der ikke findes at være tilstrækkeligt med holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om B’s forhold til hendes bedste, når bopælsspørgsmålet er løst, findes der ikke at være grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.

Landsrettens begrundelse

Landsretten forstår byrettens dom således, at M ved dommen har fået tillagt bopælen over B med tilladelse til at flytte med barnet til Cypern.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at antage, at forældrene ikke fremadrettet vil kunne samarbejde om B’s forhold til hendes bedste, hvorfor betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed ikke er opfyldt, jf. forældreansvarslovens § 11.

Som fastslået af byretten har B et tæt forhold til sine forældre, der begge er velegnede til at være bopælsforældre.
Parterne har i mange år boet i England, hvor de mødte hinanden, og M blev gravid med B, som blev født i – – – 2014. I forbindelse med B’s fødsel boede familien på Cypern i en periode på 6-7 måneder, hvorefter de flyttede tilbage til England. Parterne flyttede derefter i begyndelsen af 2016 til Danmark. Parterne havde således kun boet i Danmark i kortere tid sammen med B, da uoverensstemmelserne begyndte. M ønsker at flytte til Cypern, hvor hendes familie bor, med B, og det vil indebære, at F og B som følge af den geografiske afstand vil være afskåret fra at have en tæt kontakt med hinanden. M har ikke ønsket på forhånd at tage stilling til en samværsaftale, hvorfor det kan frygtes, at kontakten mellem B og F vil blive afbrudt.

Det må imidlertid efter bevisførelsen lægges til grund, at M under B’s hidtidige opvækst har været den primære omsorgsperson, idet hun har været hjemmegående med B i en stor del af B’s levetid. B er 3 år og har klaret flytningen fra England til Danmark uden særlige problemer, herunder gået i en dansk institution. M har ingen tilknytning til Danmark og taler ikke dansk. Hun er uden uddannelse og har ikke været i arbejde i Danmark. Det er derfor velbegrundet, at hun nu ønsker at flytte tilbage til familien på Cypern efter bruddet med F.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at det vil være bedst for B, at hun får bopæl hos M, også selvom dette indebærer, at hun rejser til Cypern med B, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, jf. § 4.

M har under sin forklaring tilkendegivet, at hun vil arbejde positivt på at sikre, at F får en samværsret, hvorved han kan opretholde en tilknytning til B. Landsretten forudsætter således, at M står ved sit tilsagn, således at der etableres en for begge parter tilfredsstillende samværsordning for F.

Landsretten stadfæster herefter dommen.