F skulle have del i forældremyndigheden over 10årig D. Ikke midlertidig bopæl under ankesag, TFA 2013/168 VLD
Byrettens begrundelse:
Forældreansvarslovens udgangspunkt er, at et barn har ret til to forældre, der sammen skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet og dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger omkring barnet.
Efter forældreansvarslovens § 14 kan retten efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed. En sådan afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Efter forklaringerne lægges til grund, at parterne flyttede fra hinanden, da A var ca. et halvt år gammel, og at A siden da har haft samvær med sin far ca. hver 14. dag. Fra 2004 har samværet været almindeligt weekendsamvær hveranden weekend og almindeligt feriesamvær.
Efter forklaringerne, underretningsbrevet fra skolen og den børnesagkyndige undersøgelse lægges til grund, at A siden efteråret 2011 ikke har været i skole, og at årsagen hertil er, at A er endt i en form for angsttilstand.
Det lægges videre til grund, at forældrene har søgt at samarbejde for at finde en løsning på A’s problemer.
Under henvisning hertil samt til den sammenfattende vurdering i den børnesagkyndige undersøgelse finder retten, at det vil være bedst for A, at hans forældre har fælles forældremyndighed over ham.
Derfor tages F’s påstand til følge, således at der etableres fælles forældremyndighed over A, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4.
Landsrettens begrundelse:
Der kan under denne sag ikke efter forældreansvarslovens § 26 træffes afgørelse om, hos hvem af forældrene A midlertidigt skal have bopæl. Landsretten tager derfor ikke F’s påstand om, at A midlertidigt skal have bopæl hos ham, til følge.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter de oplysninger, der foreligger for landsretten, at det vil være bedst for A, at der etableres fælles forældremyndighed.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.