F opfordret til at fremlægge straffedom til brug for bedømmelsen af forældremyndighedssag, TFA 2010/573 ØLK
Byrettens kendelse:
Det må antages at være af væsentlig betydning for rettens afgørelse, at sagsøger og retten får adgang til at gøre sig bekendt med den nævnte mentalerklæring og straffedommen med tilhørende retsbog. Sagsøgte, F, opfordres derfor i medfør af retsplejelovens § 450, stk. 1, til inden den 29. april 2010 at indsende kopi af mentalerklæringen, den afsagte straffedom og den dertil hørende retsbog til retten. Der vil herefter blive taget stilling til, om der herudover skal foretages en børnesagkyndig undersøgelse eller indhentes yderligere oplysninger.
Såfremt det nævnte materiale ikke indsendes til retten inden fristens udløb, vil der blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. retsplejelovens § 452, stk. 1, jf. § 344, stk. 2.
Herefter
bestemmes:
Sagsøgte opfordres til inden den 29. april 2010 at indsende kopi af mentalerklæringen, den afsagte straffedom og den dertil hørende retsbog til retten.
Landsrettens kendelse:
Sagen angår M’s påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed over fællesbarnet B, født den – – – 2005, således at hun får forældremyndigheden alene, og moderens påstand om, at hun frifindes for faderen, F’s, påstand om overvåget samvær.
Det er oplyst, at moderen den 2. september 2009 blev udsat for et overfald af faderen, i hvilken anledning han blev tiltalt for vold, og efter at have siddet varetægtsfængslet i 5 måneder blev han idømt en behandlingsdom. I forbindelse med sagen blev der udarbejdet mentalerklæring.
Det tiltrædes, at det er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, at moderen og retten får kendskab til straffedommen og den tilhørende retsbog. For så vidt angår mentalerklæringen findes det alene fornødent, at faderen fremlægger mentalerklæringens sammenfatning og konklusion. Med denne ændring stadfæstes den påkærede afgørelse. Herefter
bestemmes:
Byrettens kendelse af 9. april 2010 stadfæstes, dog således at F alene skal fremlægge sammenfatning og konklusion fra mentalerklæringen.
Børnetestamente fulgt efter Ms død. Ms kusine og ikke F fik forældremyndigheden over 11-årig og 14-årig på trods af børnenes udsagn, TFA 2010/576 ØLD
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at begge børn har et nært og kærligt forhold til sagsøgeren, og at sagsøgeren er indstillet på at lade dem blive boende hos plejefamilien, hvor de er faldet godt til. Børnene har et godt forhold til de sagsøgte, som de på grund af afstanden ikke ser så ofte. De sagsøgte er også indstillet på at lade børnene blive boende i deres nu vante omgivelser hos plejeforældrene. Efter en helhedsvurdering er det rettens opfattelse, at de sagsøgte bedre end sagsøgeren vil kunne samarbejde med plejeforældrene og de sociale myndigheder. Retten finder det herefter bedst for børnene, at de sagsøgte har forældremyndigheden over dem, jf. forældreansvarslovens § 15, stk. 2, 2. punktum. Som følge heraf tages de sagsøgtes påstand om, at Statsforvaltningen Syddanmarks afgørelse af 8. juni 2009 skal stå ved magt, til følge.
Landsrettens begrundelse:
Uanset at begge børn har givet udtryk for et ønske om, at forældremyndigheden over dem tillægges deres far, finder landsretten efter en samlet vurdering, at hensynet til A og B taler imod, at forældremyndigheden tillægges ham, jf. forældreansvarslovens § 15, stk. 2, 2. pkt. Landsretten har herved lagt vægt på, at børnene trives med den nuværende ordning, hvor der er et stabilt samarbejde mellem kommunen, plejefamilien og C og D til gavn for børnene.
Landsretten stadfæster derfor dommen.