F midlertidig bopæl den 16. oktober 2007 over dengang 5½ årig P, fordi M ville flytte fra Hvidovre til Herning. Landsretten fastslog mere end et år senere, at bopælen skulle være hos F, utrykt Østre Landsrets dom af 7. november 2008.
Forældrene havde boet sammen indtil januar 2006. Derefter havde P boet hos M men haft meget samvær med F.
Bl. a. fordi F havde en del arbejde ved siden af hovedbeskæftigelsen udvidedes samværet på Ms foranledning, så F kunne være sammen med P, når han havde fri. I en periode praktiseredes således en deleordning.
I efteråret 2007 fik M en kæreste, der boede i Herning. Hun spurgte sig for i statsforvaltningen og andre steder og fik oplyst, at hun som bopælsforælder kunne flytte til Herning med barnet efter forældreansvarsloven, som stod umiddelbart foran sin ikrafttræden.
På et almindeligt vejledningsmøde i Statsforvaltningen Hovedstaden spurgte sagsbehandleren F, om ikke han ønskede midlertidig bopæl, da flytningen kom frem på mødet. Statsforvaltningen traf herefter afgørelse om bopæl hos F.
Straks herefter indledtes en retssag om bopæl. Den trak ud bl.a. fordi parterne (i overensstemmelse med intentionerne i den nye lov) forsøgte konfliktmægling. Byretsdommen blev afsagt 17. juli 2008.
Byrettens begrundelse:
Der er enighed om fortsat fælles forældemyndighed, og det må lægges til grund, at P i en længere periode indtil efteråret 2007 havde boet på skift hos parterne en uge af gangen. Denne sag er foranlediget af, at M i efteråret 2007 flyttede til Jylland, hvorefter deleordningen ikke længere kunne praktiseres, og P har da boet hos F i henhold til en afgørelse om, at P midlertidigt skulle have bopæl hos F.
Under børnesamtalen fremtrådte P som tryg i kontakten, og der er efter børnesamtalen ikke grundlag for at antage, at P har nogen præference i forhold til forældrene. Det må videre lægges til grund, at begge forældre er velegnede til at varetage den daglige omsorg for P.
Efter en samlet vurdering af sagen, herunder parternes forklaringer, og det forhold, at F bor i det område, hvor P hidtil er vokset op, finder retten, at det vil være bedst for P, at hun har bopæl hos F.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten har ikke fundet anledning til at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse.
Begge parter findes velegnede som bopælsforældre. Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at P skal have bopæl hos F.
Kommentar:
Dommen er efter min bedømmelse uheldig af flere grunde.
Dels var M utvivlsomt primær omsorgsperson indtil flytningen og altså indtil statsforvaltningens afgørelse om midlertidig bopæl.
Dels viser afgørelsen, at man skal være mere end forsigtig med at gå i dialog og udtrækning af sagen med retsmægling, selv om det var intentionen med loven.
Endelig er sagsbehandlingstiden – og undersøgelsesniveauet hos retten ikke tilfredsstillende. Der burde være gennemført en børnesagkyndig undersøgelse for at få afklaret, hvordan P i virkeligheden har det i forhold til sine omsorgspersoner. Man forlader sig for meget på parternes forklaringer generelt.
Se den ulykkelige fortsættelse i 2014
Viggo Bækgaard
–