F kunne ikke tage bopæl med børn på 4 og 9 år i Dubai, TFA 2019/67 VLD

F kunne ikke tage bopæl med børn på 4 og 9 år i Dubai, TFA 2019/67 VLD

Byrettens begrundelse

Efter parternes forklaringer og oplysningerne i sagen i øvrigt lægges det til grund, at parterne har en begrænset kontakt og kommunikation med hinanden og ikke kommunikerer om børnene og deres forhold i hverdagen, ligesom det løbende har været problematisk for dem at samarbejde, herunder i forhold til samvær og udstedelse af pas til børnene. Det lægges endvidere til grund, at M har samvær med børnene hver anden weekend fra lørdag til søndag og derudover ikke har kontakt med børnene eller børnenes skole eller børnehave.

På denne baggrund og efter oplysningerne i sagen i øvrigt finder retten efter en samlet vurdering, at der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnene til børnenes bedste. Betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed og tillægge denne til F alene er herefter opfyldt, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Landsrettens begrundelse

Bortset fra spørgsmålet om F’s ønskede flytning til Dubai må det lægges til grund, at forældrene siden samlivsophævelsen i efteråret 2016 har været i stand til at samarbejde tilfredsstillende om væsentlige spørgsmål om børnenes forhold. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at M ikke er interesseret i at varetage omsorgen for børnene eller ikke vil ønske eller vil kunne indgå i et samarbejde. På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger er der ikke påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke også fremover vil kunne samarbejde til bedste for børnene. Betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er derfor ikke opfyldt, jf. forældreansvarslovens § 11.

Der foreligger ikke omstændigheder, der giver grundlag for at ændre børnenes bopæl, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

Børnene har i en længere periode haft samvær med deres mor hver anden weekend, og det må efter de foreliggende oplysninger antages, at de også har nær tilknytning til hende.

På denne baggrund og efter det oplyste om den planlagte hverdag for B på 4 år og A på 9 år i Dubai og muligheden for, at børnene kan bevare og udbygge tilknytningen til deres mor, finder landsretten, at det vil være bedst for dem, at F ikke kan tage bopæl i Dubai med dem, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 2. pkt., jf. § 4.

Landsretten tager i dette omfang M’s påstand til følge.

Kommentar:

Sagen ligner rigtig meget TFA 2019/62. 

Man kan vel konstatere, at både Østre og Vestre Landsret ikke har megen forståelse for samfundets krav om globalisering. 

Derudover må man sige, at ”ansøgningsmodellen” med de to afgørelser gør det svært at forestille sig, at en vægelsindet forælder får lov at flytte. 

Stavnsbåndet – ja det er måske genindført. 

Viggo Bækgaard