F havde dræbt Ms kæreste og skulle ikke have samvær med D1 og D2 på 3 og 7 år, , TFA2011.190 ØLK
Byrettens begrundelse:
Efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og udtalelsen fra den børnesagkyndige finder retten, at det vil være bedst for børnene at have samvær med sagsøgte, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 19. Sagsøger har ikke villet medvirke til en frivillig ordning herom. Da der endnu ikke foreligger endelig afklaring på, hvor sagsøgte skal afsone, fastsættes dette som et midlertidigt samvær, jf. forældreansvarslovens § 29, hvorfor
kendelse:
Der tillægges F midlertidigt samvær med A, født august 2003, og B, født september 2007, hver 2. onsdag fra kl. 14.00-16.00.
M sørger og betaler for transport til og fra Vestre Fængsel samt sørger for, at der er en ledsager til børnene.
Landsrettens begrundelse:
Det fremgår af den børnesagkyndiges bemærkninger på grundlag af hendes samtale med A, at det bliver »særdeles vanskeligt at gennemføre samværet uden forudgående forberedelsesarbejde«, og at omstændighederne omkring samværet med faderen kan blive traumatiserende, hvis man ikke er meget omhyggelig med tilrettelæggelsen af det. Det er hendes indtryk, at børnenes genoptagelse af kontakten til F ikke vil blive let, fordi A vil modsætte sig det, og at der derfor nøje skal tilrettelægges en ramme omkring samværet. Hun anbefaler på den baggrund, at der ydes M hjælp til at adskille egne følelser fra børnenes, således at hun kan støtte børnenes samvær med F, og at der ydes hende støtte til at hjælpe børnene med at fordøje deres oplevelser efter samvær.
Det fremgår af forarbejderne til forældreansvarslovens regler om samvær, jf. lovforslag nr. 133 af 31. januar 2007, side 24 og side 33, at reglernes overordnede formål er at sikre barnets kontakt med den af forældrene, som barnet ikke bor sammen med. Loven har som udgangspunkt, at det anses for bedst for barnet, at det har kontakt med begge forældre. Der skal fastsættes samvær, medmindre en konkret vurdering fører til, at hensynet til barnet gør det påkrævet at undlade dette.
Det fremgår endvidere anførte sted side 34 f., at et afslag blandt andet kan være begrundet i alvorlige problembelastninger hos samværsforælderen, herunder kriminalitet eller vold begået mod børnene, bopælsforælderen eller andre medlemmer af den husstand, hvor barnet har bopæl. Endvidere fremgår det, at der typisk vil blive meddelt afslag på samvær i forbindelse med samværsforælderens afsoning i fængsel, hvis bopælsforælderen ikke ønsker samvær under disse rammer. Endelig fremgår det, at afslag kan begrundes i hensynet til et højt konfliktniveau mellem forældrene.
Landsretten finder, at der er alvorlige problembelastninger hos F, og at der er et særdeles højt konfliktniveau mellem forældrene.
Landsretten har herved lagt vægt på, at F er fundet skyldig i et drab, der blev begået den 9. marts 2010 på børnenes bopæl, at afdøde var kæreste med M, og at M under samværssagen har forklaret, at hun var overbevist om, at F ligeledes ville have slået hende ihjel. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at F under samværssagen har forklaret, at han forud for drabet havde »prøvet at råbe sagsøger op ved at køre rundt med jagtgeværet«.
På den baggrund og under hensyn til, at F afsoner en længerevarende fængselsstraf, og at M ikke ønsker samvær gennemført under de af psykologen foreslåede rammer, finder landsretten, at hensynet til børnene A og B på nuværende tidspunkt gør det påkrævet at undlade at fastsætte midlertidigt samvær i forhold til F, hvorfor
bestemmes:
Byrettens kendelse ændres, således at der ikke fastsættes midlertidigt samvær.