F fik ikke samvær med P på nu 8 år, da samvær grundet Ps udsagn må anses for at gribe forstyrrende og skadeligt ind på P, Statsforvaltningen Sjælland 7/1 2013, utrykt.
Sagen er en fortsættelse af en sag, hvor Østre Landsret (uforståeligt) ikke stoppede samværet i september 2011; se afgørelsen. Læg også mærke til kommentaren til afgørelsen og den tidligere afgørelse om samvær nævnt i slutningen af kommentaren.
Statsforvaltningens oplysninger i sagen i korte træk.
Der er højt konfliktniveau. Der har ikke været samvær siden november 2010, hvor det seneste af en række overvågede samvær gennemførtes.
Statsforvaltningen havde i april 2012 besluttet ikke at fastsætte samvær blandt andet på baggrund af udtalelse fra Ps skole om, at det var en pige i trivsel.
I juni 2012 genoptog statsforvaltningen sagen. P var til samtale i oktober 2012.
Statsforvaltningens begrundelse:
Vi har lagt afgørende vægt på, hvad P har sagt til os. P har under samtalen med den børnesagkyndige i statsforvaltningen udtalt, at uanset hvor meget der bliver gjort, vil hun ikke se dig. Hun har fortalt, at hun godt kan huske de overvågede samvær, og at hun til sidst ikke ville med ind til samværene. På spørgsmålet om, hvad hun vil tænke, hvis statsforvaltningen beslutter, at der skal være overvåget samvær, reagerer hun meget kraftigt og næste råber, at de ikke skal tvinge hende. Hun siger gentagende gange, at hun aldrig mere vil se dig.
Det fremgår af notatet fra samtalen, at det er den børnesagkyndiges vurdering, at en gennemtrumfning af et samvær ikke vil være i Ps tarv – dette uanset om hendes modstand mod et samvær skyldes, at hun er under stor påvirkning fra sin mor, eller hun reelt reagerer på et samvær, hun ikke bryder sig om.
Statsforvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på ovenstående og finder, at fastsættelse af et samvær – også overvåget – må antages at gribe så forstyrrende og skadeligt ind i Ps liv, at det er påkrævet, at der ikke fastsættes samvær. Der er endvidere lagt vægt på, at forholdet mellem M og F har været – og fortsat er – så konfliktfyldt, at et samvær vil være for belastende for P.
Vi mener, at barnet har nået en alder og modenhed, så hun forstår, hvad sagen drejer sig om. Vi mener også, at hun var i stand til at udtrykke sig frit påmødet hos os.
Vi mener derfor, at det vil være bedst for P, at der ikke bliver fastsat samvær.
Det har karakter af skandale, hvad denne pige har været udsat for. Det forløb – og resultat – har været åbenlyst forudseligt for mig, lige siden jeg så storesøstrenes udsagn. Ufatteligt, at systemet har tilladt en sag at køre så langt.
For mig har der været regulær myndighedsovergreb i den politiske korrektheds navn udøvet af såvel domstole som statsforvaltningen igennem flere år.
Men det er jo ikke, man kan drage nogen til ansvar for.
Viggo Bækgaard