Er landsretten bare et gummistempel?
Statistikken til sidst i artiklen.
Der er rigtig mange, der spørger ind til, om landsretten altid bare stadfæster byrettens domme.
Jeg deltager i en lukket Facebookgruppe, hvor myter har rigtig gode livsvilkår. Der spørges om de mest utrolige ting, og ethvert svar fra personer, som har haft en enkelt oplevelse, tages for pålydende som den skinbarlige sandhed. Det er både morsomt og frustrerende at læse.
Således spurgte en for et par dage siden netop om chancen for ændring ved at anke til landsretten. Vedkommendes advokat havde vist svaret, at der er en tendens til, at man bare siger det samme som byretten.
Jeg satte mig for at prøve at finde ud af, hvad der er op og ned i det spørgsmål.
Som i ved gennemgår og kommenterer jeg med glæde anonymt alle de domme, jeg kan få fingre i. Det gælder både de såkaldte trykte afgørelser i de juridiske tidsskrifter og utrykte domme, som jeg får fingre i. Det kan være sager, jeg selv har ført i retten eller afgørelser, som jeg får tilsendt.
Normalt reflekterer jeg ærlig talt mest over dommernes præmisser og resultater.
I forbindelse med de konkrete overvejelser om ændringer satte jeg mig for at lave et skema, der bare fortæller resultaterne i by- og landsretten (enkelte højesteretsdomme også) i 2023 og 2024.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om skemaet er fuldstændig repræsentativt og ”sandt”.
For det første afsiges der langt flere domme end dem, jeg har med i skemaet. Langt fra alle domme ankes jo til landsretten, og selv landsretsdommene er kraftigt sorteret.
Derfor skal man være opmærksom på nogle usikkerheder.
De afgørelser, som offentliggøres i Tidsskrift for Familie og Arveret (TFA), sorteres af en landsdommer i de 2 landsretter. De er efter min ærlige vurdering ikke repræsentative. For det første er jeg sikker på, at der i et vist omfang foretages en ”politisk sortering”, selv om jeg ikke kan ”bevise det postulat”. Jeg er også sikker på, at selv landsdommere indimellem kan se, at det faglige arbejde hos dem ikke altid er i top. Jeg har i al fald et konkret eksempel på en af mine egne sager, der burde være ”trykt” som ret principiel, og hvor det ikke skete – selv efter en henvendelse fra mig til den sorterende landsdommer.
Dybest set giver det kun mening at offentliggøre en afgørelse, hvis man på en eller anden måde kan bruge den i forbindelse med behandling af andre sager. Det kalder jurister for et spørgsmål om ”præjudikats værdi”. Her er forældreansvarssager i al fald principielt rigtig svære, fordi de alle sammen skal afgøres efter, hvad der er ”bedst for barnet”. I sidste ende er det jo et skøn.
Jeg er selv meget ukritisk i forhold til at lægge afgørelser op, som jeg får fingre i. Det gælder selvfølgelig sager, som jeg selv har haft i retten – og afgørelser, som fædre og mødre sender til mig.
Også her er der jo udfordringer. Mange er frustrerede over resultatet og ønsker ikke at formidle deres tabte sag. Eller også er de så vrede, at alle skal se den uretfærdige behandling. Mange ved godt, at jeg forholder mig til sagen, som den kan ses i dommen og ikke til partens subjektive syn. Få er selvfølgelig glade for at se en vurdering, der bekræfter et ”urimeligt resultat”.
Jeg kan ikke tit nok opfordre til at sende afgørelser til mig. For at bruge afgørelsen, skal jeg have både by- og landsretsdommen. Ofte vil det være befordrende at se børnesamtalen eller en børnesagkyndig undersøgelse.
Resultatet.
Du kan se det nedenfor.
Som sagt er det kun afgørelser for 2023 og 2024, jeg tager med. Der er i alt 30 domme i skemaet. Af de afgørelser er 15 eller præcis halvdelen stadfæstelser, mens landsretten i den anden halvdel ændrer byrettens afgørelse. Ændringerne er ikke i alle tilfælde fundamentale ændringer i forhold til forældremyndighed eller bopæl men kan godt handle om samværet.
Det er lidt sjovt, at der i 2024 har været 12 ændringer ud af 15 sager. I materialet er der altså tale om, at hele 80% rent faktisk blev ændret i 2024.
Konklusion.
Jeg må virkelig understrege, at du i virkeligheden ikke kan udlede noget som helst brugbart af denne artikel eller skema.
Hvis du overvejer at anke en sag, skal du virkelig KUN for alvor lytte enten til den advokat, du har haft i byretten, eller til den advokat, som du måtte bede om en saglig vurdering fra på grundlag af de konkrete omstændigheder.
Det er altså virkelig ikke sådan, at du ud fra denne statistik kan kaste en mønt op i luften og vinde hver anden gang.
Viggo Bækgaard
17. januar 2025