Enigt folketing bag skilsmissepakke, der skal forhindre samværschikane.
Den politiske aftale er indgået den 3. september 2014. Aftalens indhold lyder sådan:
Politisk aftale om initiativer til imødegåelse af samarbejdschikane i sager efter
forældreansvarsloven.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti har den 3. september 2014 indgået en aftale om en række initiativer,
der bl.a. har til formål at imødegå samarbejdschikane i sager efter forældreansvarsloven, så et barn
ikke mister kontakten til den ene forælder på grund af chikane.
Aftalepartierne bemærker, at der med forældreansvarsloven og evalueringen af denne er sket en
grundlæggende ændring af området således, at det er barnets ret til begge sine forældre – og ikke
forældrenes ret til barnet – der skal være det bærende element for afgørelser på området, og at
forældrene har et fælles ansvar for deres barn, herunder for at barnet har samvær med den forælder,
som det ikke bor hos.
Det er aftalepartiernes opfattelse, at lovens intention om, at barnet har ret til begge forældre, og at
forældre derfor har et fælles ansvar for barnet er vigtige signaler, der også konkret skal understøttes
af lovgivningen. Det er helt centralt, at børn ikke uden egentlig grund mister kontakten til den
forælder, som de ikke bor sammen med. Aftalepartierne ønsker derfor med de aftalte initiativer at
signalere til forældre, der tidligt i sagsforløbet bevidst handler ud fra et ønske om at holde barnet
væk fra den anden forælder, at manglende samarbejdsvilje og medvirken til sagens oplysning har en
konsekvens, og at udgangspunktet er, at barnet fortsat skal have kontakt med begge forældre efter et
samlivsbrud.
De initiativer, som aftalepartierne er blevet enige om, styrker og bygger videre på de muligheder,
der er i den gældende lovgivning og Statsforvaltningens sagsbehandling for at sikre barnets kontakt
med begge forælder.
Initiativerne indeholder med dette afsæt flere forskellige elementer, der har fokus på at optimere
processen og tilskynde forældrene til at samarbejde til bedste for deres børn. Dette sker ved:
· At der indføres mødepligt i Statsforvaltningen i sager efter forældreansvarsloven, så
forældre ikke uden gyldig grund kan aflyse møder og dermed opnå at forhale sagen
· At der indføres en frist for, hvornår Statsforvaltningen skal have truffet en midlertidig
afgørelse om kontaktbevarende samvær i de tilfælde, hvor der ikke allerede er kontakt
mellem barnet og den forælder, som det ikke bor hos
· At midlertidige afgørelser om samvær truffet under en forældremyndigheds- eller bopælssag
automatisk bliver endelige, så sager ikke unødigt starter forfra. Forældre afskæres ikke fra
efterfølgende at rette henvendelse til Statsforvaltningen om ændring af det fastsatte samvær
· At samvær som ikke gennemføres, og hvor dette ikke skyldes samværsforælderens forhold,
automatisk udløser erstatningssamvær
· At Statsforvaltningen kan fastsætte barnets ret til ferie med begge forældre, så samvær ikke
forhindres på grund af chikanøs ferieafholdelse
· At der i sager, der allerede behandles i fogedretten, og hvor der skal ske tvangsfuldbyrdelse
af et samvær, tilbydes rådgivning hjemme hos forældrene hver for sig, inden der eventuelt
sker tvangsfuldbyrdelse.
Aftalepartierne ønsker at understrege, at initiativerne er rettet mod de sager, hvor et barn uden
påviselig grund mister kontakten med den anden forælder, og at initiativerne således ikke bryder
med det helt grundlæggende princip i forældreansvarsloven om, at afgørelser om samvær altid skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Dette fokus blev skærpet med den seneste ændring af Forældreansvarsloven i 2012, hvor der blev skabt en særlig procedure et såkaldt ”særligt spor” for
behandlingen af de meget tunge og konfliktfyldte sager. Statsforvaltningen skal således – uafhængigt af initiativerne i denne aftale – fortsat have et særligt fokus på de sager, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet.
Foreligger en sådan begrundet tvivl – f.eks. i tilfælde af misbrug, fysisk eller psykisk vold i familien, overgreb e.l. – skal
Statsforvaltningen som hidtil undersøge disse påstande nærmere.
Aftalepartierne er opmærksomme på tiden som en central og afgørende faktor i samværssager, og at
en forhaling af sagen i visse tilfælde kan medføre en risiko for forældrefremmedgørelse.
Initiativerne forventes i forhold til sager, hvor der – uden påviselig grund – ikke er kontakt mellem
barnet og den ene forælder, at dæmme op for denne risiko og samtidig medføre, at
sagsbehandlingstiden afkortes.
Aftalepartierne noterer sig, at der i Danmark i perioden fra 2006 og frem til 2015 har været iværksat
to projekter med parrådgivning. Begge projekter udviser positive resultater i forhold til forældrenes
forståelse af barnets behov samt evne til at kommunikere med hinanden og har givet deltagerne en
øget viden om de psykiske reaktioner, som familiebrud fremkalder hos både børn og voksne.
Aftalepartierne er således enige om vigtigheden af, at der fremover generelt sættes mere fokus på en
tidlig forebyggende indsats. Par, der står foran en skilsmisse, skal hjælpes til at håndtere deres
situation og bevare fokus på børnenes behov med henblik på at undgå, at ”almindelige” skilsmisser
bliver unødigt konfliktfyldte.
På baggrund af aftalen forventer regeringen at fremsætte lovforslag i december 2014.
Aftalepartierne er enige om at følge udviklingen og effekten af initiativerne i denne aftale med
henblik på at vurdere, om der er behov for eventuelle justeringer mv. Dette vil ske i forbindelse med
de årlige statusmøder om udviklingen på forældreansvarslovens område.