Eneforældremyndighed til M over D på 11 og P på 9, ØLD af 4. oktober 2013, utrykt
Sagen vedrører de samme parter som i ØLD af 9. februar 2011.
Parterne har været i kontinuerlig konflikt både om børn og om økonomi. F havde anlagt sagen oprindelig som sag om ændring af bopæl for børnene men endte efter børnesagkyndig observationsrapport med at påstå bopæl hos M men fælles forældremyndighed, idet M havde nedlagt påstand om eneforældremyndighed. I landsretten ændrede han påstand til fælles forældremyndighed og bopæl hos sig.
Byrettens begrundelse:
Efter de afgivne forklaringer, der bekræftes af den børnesagkyndige undersøgelse, lægger retten til grund, at parterne længe har haft alvorlige uoverensstemmelser. De fremstår som personlighedsmæssigt meget forskellige. De har en negativ holdning til hinandenog er uden gensidig forståelse. Denne splittelse går utvilsomt ud over børnene.
På den baggrund finder retten, at parterne ikke for tiden er i stand til at samarbejde omkring omsorgen for børnene, hvorfor den fælles forældremyndighed bør ophæves, jfr. forældreansvarslovens § 11, og da F har nedlagt endelig påstand om, at børnene skal have bopæl hos M, gives der endvidere M medhold i hendes påstand om, at forældremyndigheden skal tilkomme hende alene.
Retten finder endvidere, at samværet bør søges tilrettelagt således, at der indtil videre kun er behov for meget lidt direkte kontakt. Det er rettens opfattelse, at hver part kun skal bestemme over de fritidsinteresser, der foregår, mens barnet er hos vedkommende. Da D går til A-fritidsaktivitet og P går til B-fritidsaktivitet torsdag, bestemmes det, at weekendsamværet først skal starte fredag. Herefter er disse fritidsinteresser alene Ms fulde ansvar.
Weekendsamværet fastsættes herefter fra fredag i lige uger til den følgende tirsdag.
Vedrørende ferie- og højtidssamvær finder retten, at parterne stort set er enige, og der er i parternes påstande kun få nuancer, som adskiller disse fra det allerede fastsatte samvær. Retter har derfor kun foretaget få redaktionelle ændringer i forhold til det feriesamvær, der gælder nu. Dog er der tilføjet en bestemmelse om bededagsferien.
Landsrettens begrundelse:
Også efter bevisførelsen for landsretten kan det lægges til grund som anført af byretten, hvis vurderinger landsretten i det hele kan tiltræde, at ingen af parterne evner at skabe et fornuftigt samarbejde med den anden part. Det er derfor bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves. Efter oplysningerne i sagen, herunder oplysningerne og vurderingerne i den børnesagkyndige undersøgelse af 5. april 2013 og den tidligere børnesagkyndige undersøgelse af 25. september 2010 findes det bedst for begge børn, at forældremyndigheden tillægges M, som de hidtil har haft bopæl hos.
Byrettens bestemmelser om samvær stadfæstes.