Eneforældremyndighed over 5 årig D til M, selv om det indebar flytning til Island, TFA 2017/3 VLD

Eneforældremyndighed over 5 årig D til M, selv om det indebar flytning til Island, TFA 2017/3 VLD

Byrettens begrundelse:

Der er ingen eller kun en yderst sparsom kommunikation mellem parterne, og deres konfliktniveau er højt. Parterne har ikke hidtil været i stand til at samarbejde tilfredsstillende om børnenes forhold, og de er dybt uenige om sagsøgtes beslutning om at flytte til Island. Parterne har samstemmende nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed skal ophæves. På denne baggrund findes der at være holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om B’s forhold til barnets bedste. Sagsøgerens påstand om, at den fælles forældremyndighed over B ophæves, tages herefter til følge i medfør af forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.

B har siden samlivsophævelsen haft bopæl hos sagsøgte, som både før og efter samlivsophævelsen har været hans primære omsorgsperson. Der er en betydelig aldersforskel mellem B og storebroderen A, så det må antages, at de i det daglige kun i begrænset omfang vil have glæde af det indbyrdes forhold. Når A om forholdsvis kort tid bliver teenager, vil den indbyrdes kontakt antagelig blive endnu mere sparsom. Ved samvær i ferier og ved brug af telefon og Skype kan B’s forbindelse til sagsøgeren og A opretholdes i rimeligt omfang. Uanset sagsøgtes flytning til Island findes det herefter på baggrund af sagsøgtes betydning for B at være bedst for B, at forældremyndigheden over ham tillægges sagsøgte. Sagsøgtes påstand herom tages derfor til følge.

(Den fælles forældremyndighed over fællesbarnet B ophæves, og forældremyndigheden skal tillægges sagsøgte M alene.)

Landsrettens begrundelse

Efter de foreliggende oplysninger om parternes forhold, herunder at de ikke længere kan kommunikere med hinanden og deres høje konfliktniveau, tiltræder landsretten, at der er holdepunkter for at antage, at de ikke kan samarbejde om B’s forhold til dennes bedste. Herefter og efter parternes påstande tiltræder landsretten, at den fælles forældremyndighed over B skal ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.

Afgørende for, hvem der skal have forældremyndigheden over B, er, hvad der er bedst for ham, jf. forældreansvarslovens § 4. Det lægges efter M’s forklaring til grund, at hun vil flytte til Island, hvor hun har sin familie. Hvis hun får tilkendt forældremyndigheden over ham, vil det for B bl.a. indebære en adskillelse imellem ham på den ene side og hans far og bror på den anden side. Det lægges efter den supplerende udtalelse fra den børnesagkyndige til grund, at en sådan adskillelse vil blive en smertelig proces for B og A, som har en dyb relation til hinanden.

Da det imidlertid må tillægges betydeligt vægt, at B efter det foreliggende er meget knyttet til sin mor, som han har boet hos siden samlivsophævelsen, finders det efter en samlet vurdering at være bedst for ham, at forældremyndigheden over ham tillægges M.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.