Ene forældremyndighed til M over D på 4 år og 11/3 samvær med F, Retten i Hillerød 17. december 2025, utrykt
Byrettens begrundelse
Forældremyndighed
Det følger af forældreansvarslovens § 11, at hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke er enige om forældremyndigheden, træffer familieretten afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af forældrene skal have forældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om forholdene til barnets bedste, jf. samme lovs § 4.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder parternes egne forklaringer og familierettens indtryk af forældrene under hovedforhandlingen, lægger familieretten til grund, at parterne har et højt konfliktniveau, og at de ikke vil kunne samarbejde om Ds forhold til hans bedste.
Det er derfor bedst for D, at den fælles forældremyndighed over ham ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering af parternes forhold finder familieretten, at det er bedst for D, at M får forældremyndigheden alene.
Samvær
Et barns forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forældre, som det ikke har bopæl hos, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1. Er parterne uenige om omfanget og udøvelsen af samvær, bestemmer familieretten ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, om og i så fald hvordan der skal fastsættes samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, jf. § 4.
Efter en samlet vurdering af barnets forhold finder familieretten, at det er bedst for D, at samværet med F fastsættes som nedenfor bestemt.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Byrettens resultat:
Ene forældremyndighed til M
Samvær fredag-mandag (11/3)
En ret håbløs formuleret samværsafgørelse for så vidt angår især sommerferien.
I dommen står kun sådan om sommerferie: 10 dage (virkelig ikke andet).
Ellers en nogenlunde tilforladelig samværsafgørelse.
Kommentar.
Her har vi at gøre med en sag, som jeg førte for F.
Jeg havde forud for hovedforhandlingen absolut intet indtryk af noget, der bare lignede ”alvorlige beskyldninger”. Nok fortalte F fra starten, at ”M beskylder F for både fysisk og psykisk vold”. Men der lå ikke nogen som helst antydning af dokumentation for noget som helst. INTET på tryk.
Det var heller ikke omtalt i mødenotatet i Familieretshuset.
De var gået fra hinanden og havde aftalt en fornuftig samværsordning i perioden op til retsmødet. Ms samværspåstand var 10/4. Fs var 9/5. Fars bopæl og arbejde indikerede reelt og ærligt, at en hverdagsordning måtte anses for ”upraktisk”.
Umiddelbart op til hovedforhandlingen indgav M politianmeldelse om vold i alle afskygninger. I mit indterne mødenotat kaldte jeg forklaringerne for ”en barsk affære” og benævnte jeg beskyldningerne som meget ”slibrige”.
Jeg hæfter mig særligt ved dommerens sætning om ”familierettens indtryk af forældrene under hovedforhandlingen”. Det er en sætning, som jeg typisk refererer som en del af bevisumiddelbarheden.
Det er en sag, som nok havde haft godt af den mere grundige børnesagkyndige undersøgelse og her ikke mindst forældreundersøgelse. Der var oplysninger i sagen, der ikke er gengivet, og som ikke kan eller bør gengives, men som i al fald hos mig efterlader et reelt ønske om nogle afklaringer. Men det er afklaringer, som næppe vil komme frem under en ankesag.
Til slut lidt om rigtig dårligt dommerarbejde.
Parterne havde i påstandene refereret til samvær med reference til skoleferien. Dommeren var vældig opmærksom på, at barnet jo kun er 4 år og ikke går i skole. Advokaterne udtrykte enighed om, at påstandene selvfølgelig refererer til skoleferien i forhold til barnets bopæl. Så vidt – så godt.
Men dommeren falder fuldstændig sammen derefter i forhold til sommerferien.
Fs påstand lød sådan:
Sommerferiesamvær:
”Der er 2 ugers sammenhængende sommerferiesamvær, der tilrettelægges så- dan, at far vælger samværsugerne i lige år, mens mor bestemmer sin feries placering i ulige år.
Ferien begynder en fredag kl. 16 og slutter fredag 14 dage senere kl. 16.
Valget skal træffes senest den 1. marts, og det skal meddeles den anden på en måde, der gør det utvivlsomt at klarlægge beslutningen. Hvis ikke meddelelsen er givet rettidigt, kan den anden frit vælge sin ferie også i det pågældende år.”
Ms advokat havde nedlagt denne temmelig uprofessionelle påstand:
”Sommerferie:
10 dage.”
God dag mand – økseskaft. Intet om noget som helst, der bare nærmer sig en præcisering.
Dommen så? Ja dommeren skriver bare af efter ”vinderens” påstand på det punkt. Men på den måde har han da næsten også på forhånd sikret en fornyet konflikt og arbejde til rettens tvangsfuldbyrdelsesafdeling.
NÅ ja. På det punkt er det ærlig talt ikke kun dårlig dommerarbejde men også dårlig advokatarbejde fra Ms advokat.
Når tiden måtte komme, vil jeg råde F til at sige, at aftaler skal fortolkes mod affatteren.
Viggo Bækgaard
17. december 2025