Ene forældremyndighed over B2 på 3 år til F. B2 boet hos M i 2 år, siden hun var et år. Landsretten tildeler F eneforældremyndighed også over B1 på 4 år Børnebortførelsesproblemstilling, TFA 2025/95 ØLD
Byrettens begrundelse (Glostrup)
Familieretten lægger til grund, at M den 5. oktober 2023 udrejste til [asiatisk land] med børnene uden F’s samtykke.
Der er indledt en børnebortførelsessag ved Socialministeriets Børnebortførelsesenhed.
Familieretten lægger videre til grund, at F rejste til [asiatisk land] og hentede B1 tilbage til Danmark. De nærmere omstændigheder ved B1’s tilbagerejse til Danmark er ikke oplyst. F har oplyst, at der er indgået en aftale, men det er efter F’s forklaring tvivlsomt, om aftalen er indgået med M, ligesom de nærmere vilkår for en sådan aftale ikke er oplyst. Det bemærkes, at M ikke har været repræsenteret af advokat i forbindelse med sagen, idet det først meget sent under sagens behandling var muligt at formå F eller hans advokat til at medvirke til, at M’s kontaktoplysninger kunne oplyses for M’s advokat.
En eventuel aftale findes derfor ikke at kunne tillægges betydning ved sagens afgørelse.
Under hensyn til at M er udrejst med børnene uden F’s samtykke, finder familieretten efter en samlet vurdering, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, og at det er bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves.
B1 er nu i Danmark, og efter oplysningerne fra X Kommune og fra udtalelsen fra B1’s institution lægger familieretten til grund, at B1 trives med at bo hos F, og at F medvirker til de tiltag, der sættes i værk af myndighederne med henblik på at støtte B1 i de udfordringer, han har.
Der ses ikke oplysninger om, at M har foretaget tiltag, der kunne afhjælpe de udfordringer, B1 må have haft ved udrejsen til [asiatisk land], hvor han blev taget væk fra sin far og ud af sit daglige liv.
På den baggrund finder familieretten det bevist, at F er den forælder, der bedst kan støtte B1 fremover med de udfordringer, B1 har, ligesom han må anses for at være den, der bedst kan støtte B1’s fortsatte kontakt med M, og på den baggrund finder familieretten, at det vil være bedst for B1, at F tillægges den fulde forældremyndighed over B1.
B2 er fortsat ikke i Danmark. På baggrund af F’s forklaring må det lægges til grund, at B2 siden B1’s tilbagevenden til Danmark kun har haft sporadisk kontakt med sin far og sin bror.
Familieretten har ikke kendskab til B2’s forhold i [asiatisk land]. Hun er 2 år, og har det sidste år boet med sin mor, der på den baggrund må anses for at være hendes primære omsorgsperson. Det må anses for tvivlsomt, om hun kender F. Den sparsomme kontakt, der har været over Facetime, kan ikke føre til, at det kan lægges til grund, at B2 vil være tryg ved at blive udleveret til sin far. Hertil kommer, at B2 ikke taler det sprog, F taler.
Uanset det forhold, at M er udrejst af Danmark med B2 uden tilladelse fra F, finder familieretten det under hensyn til det ovenfor anførte ikke godtgjort, at det vil være bedst for B2, at F tillægges eneforældremyndigheden over hende.
Efter en samlet vurdering finder familieretten herefter, at det er bedst for B2, at M får forældremyndigheden over B2 alene.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Byrettens resultat:
Ene forældremyndighed over B1 til F og over B2 til M
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse:
Af de grunde, der er anført af familieretten, tiltræder landsretten, at den fælles forældremyndighed over B2 skal ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. §§ 1 og 4.
Spørgsmålet er herefter, om forældremyndigheden over hende skal tillægges M alene eller F alene.
Afgørelsen herom skal træffes ud fra, hvad der er bedst for B2, og ved vurderingen af, hvad der er bedst for hende, skal bl.a. inddrages hensynet til hendes ret til begge forældre, jf. lovens § 4, stk. 1 og 2. Endvidere skal hensynet til B2’s bedste og hendes ret til trivsel og beskyttelse komme i første række, jf. lovens § 1.
B2 er på nuværende tidspunkt knap tre år. Hun har siden den 5. oktober 2023, hvor hun var knap 1 år, opholdt sig hos sin mor i [asiatisk land], idet M denne dag tog hende og hendes bror, B1, med til [asiatisk land] og bosatte sig dér med børnene uden F’s samtykke.
Det må efter det oplyste lægges til grund, at B2 ikke har haft fysisk samvær med sin far og bror siden juli/august 2024, hvor B1 rejste tilbage til Danmark sammen med F, efter at han havde fået M til at indvillige i, at B1 skulle bo i Danmark sammen med ham. Samværet forløb over 10 dage. Forud for juli/august 2024 havde hun haft fysisk samvær med sin far i maj/juni 2024, hvilket forløb over 20 dage, hvor F var på besøg i [asiatisk land]. Efter juli/august 2024 har hun alene haft samvær med sin far og bror i meget begrænset omfang via Facetime. Det må efter det oplyste lægges til grund, at hun ikke taler dansk, og at hun taler kurdisk i meget begrænset omfang. F taler kurdisk, men ikke [sproget i asiatisk land] og kun dansk i begrænset omfang. Efter det oplyste taler B1 både dansk og kurdisk.
På ovennævnte baggrund må det antages, at vil være forbundet med vanskeligheder for B2, såfremt hun nu skal flytte fra sin mor i [asiatisk land] og bo i Danmark hos sin far.
Heroverfor står imidlertid, at det efter det oplyste, jf. også retsplejelovens § 344, stk. 2, jf. § 449 b, stk. 1, må lægges til grund, at M ikke har udvist nogen interesse for sin søn og for at tale med ham, efter at han flyttede tilbage til Danmark, og at M og/eller hendes stedmor i vidt omfang har afskåret F fra at have kontakt med B2.
Det kan ligeledes lægges til grund, at M hverken i familieretten eller landsretten har givet møde på en dansk repræsentation i [asiatisk land] for at afgive forklaring via videolink under retssagerne, idet det bemærkes, at der ikke er fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at hun ikke har økonomisk mulighed for at betale for transport til og fra den nærmeste danske repræsentation. Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at M ikke har forsøgt at få sine rejseudgifter dækket som led i bevillingen af fri proces, jf. bl.a. Højesterets kendelse optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 1774 (vedrørende retsplejelovens dagældende § 332, stk. 1, nr. 3, jf. nu § 331, stk. 1, nr. 3, som affattet ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven m.fl.).
Endvidere kan det lægges til grund, at M heller ikke på anden vis er fremkommet med oplysninger om B2’s aktuelle tilstand, idet der herved kan ses bort fra det, der fremgår af den maskinoversatte sms til hendes advokat dagen før hovedforhandlingen i landsretten.
Efter det af F oplyste og som følge af de manglende oplysninger fra M finder landsretten at måtte lægge til grund, at forholdene for B2 i hendes nuværende livssituation hos sin mor i [asiatisk land] er bekymrende, og at hendes fremtidige forhold i øvrigt må antages at være forbundet med betydelig usikkerhed.
Det må endvidere lægges til grund, at F er i stand til at varetage omsorgen for B2, hvis hun fremover skal bo hos ham i Danmark, at F er den af forældrene, der bedst vil kunne sikre B2’s ret til begge sine forældre i form af samvær med den anden forælder, og at det i øvrigt vil være af stor betydning for B2 at vokse op sammen med sin bror.
På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering, at det vil være bedst for B2, herunder henset til hensynet til hendes ret til begge forældre og til trivsel og beskyttelse, at forældremyndigheden over hende tillægges F, jf. forældreansvarslovens §§ 1 og 4.
..
Landsrettens resultat:
Eneforældremyndighed over både F1 og
Kommentar:
Det er en lidt spektakulær problemstilling med børnebortførelse af begge børn til asiatisk land af M. F henter det ene barn tilbage angiveligt ”efter aftale”.
Ingen aner noget om B2. Alligevel siger landsretten i Danmark forældremyndighed over barnet, der opholder sig i et asiatisk land.
Gad vide, om det barn reelt kommer ”hjem til F” i Danmark.
Viggo Bækgaard
Juli 226