Dom om samvær kunne fuldbyrdes efter Haagerkonventionen, TFA 2014/120

Byrettens begrundelse:

Afgørelsen om samvær mellem F og D er efter det fremlagte truffet af Domstolen i Første Instans i Monaco, og da den ikke er indbragt for en højere instans, lægger fogedretten til grund, at den er endelig.

Fyrstendømmet Monaco har ikke tiltrådt Europarådets konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældemyndighed, men har alene tiltrådt Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, hvilken ikke er anvendelig på nærværende sag om samvær.

Fogedretten finder på den baggrund, at der ikke er det fornødne grundlag for, at aftalen kan tvangsfuldbyrdes i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 1, jf. § 478, stk. 1, nr. 3, idet der dermed ikke er hjemmel i lovbekendtgørelse af 6. april 2012, nr. 375, om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 4, jf., § 12, hvorfor sagen nægtes fremme.

Landsrettens begrundelse:

Retten i Første Instans i Monaco har ved dom afsagt den 10. maj 2012 bestemt, at ægtefællerne M og F skilles, og at den aftale, der regulerer følgerne af skilsmissen, stadfæstes som en integreret del af dommen. Ifølge den aftale, der indgår i dommen, skal parterne have fælles forældremyndighed over fællesbarnet D, født februar 2004, som skal have bopæl hos moderen. Endvidere skal F have samvær med D i et nærmere specificeret omfang.

Dommen skulle ifølge det oplyste være endelig og eksigibel i Monaco, men der er ikke for landsretten fremlagt dokumentation herfor.

Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) regulerer blandt andet fuldbyrdelse af samværsafgørelser truffet i en anden kontraherende stat. Konventionens artikel 26-28 er sålydende:

»Artikel 26

1. Hvis foranstaltninger, der er truffet i en kontraherende stat, og som er eksigible dér, kræver fuldbyrdelseshandlinger i en anden kontraherende stat, skal de efter anmodning fra en berettiget part erklæres for eksigible eller registreres med henblik på fuldbyrdelse i denne anden stat efter den procedure, der er foreskrevet i denne stats lov.

2. De enkelte kontraherende stater skal anvende en enkel og hurtig procedure, når de tager stilling til eksigibiliteten eller registreringen af en foranstaltning.

3. Eksigibilitet eller registrering kan alene afslås af en af de grunde, der er nævnt i artikel 23, stk. 2.

Artikel 27

Med forbehold af den efterprøvelse, der er nødvendig for anvendelsen af ovenstående artikler, må en truffen foranstaltning ikke efterprøves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 28

Foranstaltninger, der er truffet i en kontraherende stat, og som er blevet erklæret for eksigible eller er blevet registreret med henblik på fuldbyrdelse i en anden kontraherende stat, fuldbyrdes i denne anden stat, som om de var truffet af myndighederne i den pågældende stat. Fuldbyrdelsen foretages efter loven i den stat, som anmodningen rettes til, inden for denne lovs grænser under hensyntagen til barnets bedste.«

Haagerbørnebekyttelseskonventionen er implementeret i dansk ret ved lov nr. 434 af 8. maj 2006, og lovens §§ 1-6, 8, 10 og 11 er ved bekendtgørelse nr. 970 af 29. september 2011 trådt i kraft den 1. oktober 2011. Efter lovens § 1 gælder konventionen her i landet. Anmodninger efter konventionens artikel 26 om, at en foranstaltning erklæres for eksigibel her i landet, indgives til fogedretten i den retskreds, hvor barnet har bopæl, jf. lovens § 5.

Monaco er omfattet af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.

Herefter finder landsretten, at F’s anmodning om fuldbyrdelse af bestemmelserne om samvær i dommen afsagt den 10. maj 2012 skal behandles i medfør af §§ 5 og 6 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. retsplejelovens § 536, jf. § 478, stk. 1, nr. 1.

Landsretten ophæver derfor fogedrettens kendelse af 14. oktober 2013 og hjemviser sagen til Fogedretten i Lyngby til fornyet behandling, idet fogedretten i forbindelse hermed skal påse, at der foreligger dokumentation for, at dommen af 10. maj 2012 er eksigibel i Monaco.