Bopæl over P1 og P2 på 7 og 5 år fortsat hos M, Familieretten i Helsingør 25. juni 2019, utrykt

Bopæl over P1 og P2 på 7 og 5 år fortsat hos M, Familieretten i Helsingør 25. juni 2019, utrykt.

Problemstilling. Der har været 7/7 ordning stort set siden forældrene gik fra hinanden i i december 2016.

M havde ønsket samværet nedsat af lidt uklare grunde.

Det samlede indtryk af børnesamtalen opsummeres således af den børnesagkyndige:

”Man får indtryk af 2 aldersvarende børn, der på en naturlig måde er optaget skole og kammerater.

De virker knyttet til begge deres forældre og til hinanden.

Det virker som om, at de profiterer af, at det lykkes forældrene at få hverdagene til at fungere, så

børnene ikke oplever, at konflikter mellem forældrene giver anledning bekymringer hos dem. Den ro

dette giver børnene, vurderes er en væsentlig grund til at børnene trives så fint i skole og med kammerater.”

Byrettens begrundelse:

Retten lægger til grund, at P1 og P2 siden forældrenes samlivsophævelse i december 2016/januar 2017 har haft bopæl hos deres mor.

Parterne har i samme periode haft en aftale om en 7/7-samværsordning for de to piger, således at de hver især har haft P1 og P2 hver anden uge.

Ifølge de samtaler, som dommeren og den børnesagkyndige har haft med P1 og P2, er begge piger tilfredse med denne ordning.

Det må efter oplysningerne i sagen, herunder udtalelserne fra P1s skole og P2s børnehave, lægges til grund, at pigerne er glade og i god trivsel.

Under disse omstændigheder og ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, er der herefter ikke grundlag for at antage, at det vil være bedst for P1 og P2, at bopælen ændres, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17. Ms frifindelsespåstand tages på denne baggrund til følge.

Kommentar:

Jeg har repræsenteret F i sagen. Det er ærlig talt mit indtryk, at hovedårsagen til ønske om samværsnedsættelse er ønsket om at få sat F i bidrag.

Sagen var indbragt for Familieretten før 1. april 2019. Familieretten kunne derfor ikke tage stilling til bopæl og samvær. Fremadrettet ville en sag som denne blive afgjort i ”et hug”.

Jet føler mig ret sikker på, at retten ville have fastsat bopæl som i dommen med fortsat deleordning. Dommer og børnesagkyndig var ret klar i mælet om, at ordningen er rigtig god for børnene. På den baggrund havde jeg på Fs vegne en relevant forhåbning om, at han fik bopælen, fordi det ville skabe den fornødne ro.

Dommeren valgte at tage udgangspunkt i princippet om, at der skal være en god grund til at ændre status quo med hensyn til det overordnede spøgsmål: bopælen.

Det er ikke afklaret, om dommen ankes.

Viggo Bækgaard