Bopæl over børn på 5 og 6 år tillagt M efter dennes flytning, TFA 2015/138 ØLD
Byrettens begrundelse:
Parterne har hidtil kunnet samarbejde om alle børnenes forhold til børnenes bedste. Anledningen til denne sag er moderens flytning og børnenes skolestart, der gør den nuværende 7/7-ordning, som såvel forældre som børn har trivedes med, mere kompliceret af de grunde, forældrene har forklaret.
Begge parter lever under ordnede forhold og med partnere, som børnene har knyttet sig til.
Begge forældre er velkvalificerede til at få tillagt børnenes bopæl.
Børnene har altid boet sammen. En ændring af det ville kræve tungtvejende grunde, der ikke foreligger her.
En ændring af børnenes bopæl til moderens bopæl ville medføre en række ændringer i deres forhold og relationer og ville vanskeliggøre faderens samværsmuligheder mere, end det vil være tilfældet for moderen, der har kørekort og rådighed over en bil.
En afvejning af de nævnte hensyn, det parterne i øvrigt har forklaret og den børnesagkyndige erklæring giver ikke retten grundlag for at statuere, at det vil være bedst for børnene at flytte til moderens bopæl. Retten tager derfor faderens påstand til følge.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten tiltræder som anført af byretten, at begge forældre er velegnede som bopælsforælder, og at børnene altid har boet sammen og dermed er knyttet til hinanden.
Dommerne Hedegaard Madsen og Morten Schou Kierulff udtaler:
Efter en samlet vurdering af det for landsretten oplyste om parternes forhold og om det oplyste om børnenes forhold samt på baggrund af den børnesagkyndige undersøgelse finder vi, at det vil være bedst for S og D, at de har bopæl hos moderen M, jf. herved forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.
Dommer Inge Neergaard Jessen udtaler:
Efter parternes samstemmende forklaringer har S og D, som nu er henholdsvis 6½ og 5½ år gamle, i de sidste 3-3½ år haft samvær med forældrene efter en 7/7-ordning. På denne baggrund samt efter de afgivne forklaringer og den børnesagkyndige undersøgelse lægger jeg til grund, at S og D har en lige tæt tilknytning til begge forældre. S og D har, siden de blev født, boet i det lokalområde, hvor F fortsat bor. Begge børn går nu i skole i lokalområdet. Det var M’s beslutning at flytte fra lokalområdet. Den omstændighed, at flytningen også skyldtes uddannelsesmuligheder, kan i denne sammenhæng ikke tillægges særlig betydning. Efter en samlet bedømmelse af de nævnte forhold finder jeg, at det vil være bedst for børnene, at de har bopæl hos faderen, F. Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.
Efter stemmeflertal tager landsretten M’s påstand til følge.
kommentar:
Det er bestemt ikke en dom, man bliver klog af at læse. Det mest karakteristiske ved afgørelsen er, at den illustrerer, hvor lidt man kan forudsige i denne type flyttesager.
Det ærgrer mig, at den børnesagkyndige undersøgelse ikke er refereret i dommen, når nu flertallet i landsretten refererer til den som en væsentlig del af deres begrundelse.
Jeg hæfter mig endvidere ved, at F som i mange andre lignende sager fik midlertidig forældremyndighed, da M flyttede, men at det ikke fik konsekvenser i den endelige afgørelse. Det finder jeg betryggende.
Det kan supplerende nævnes, at byretsdommen blev afsagt 29. august 2014 og landsretsdommen mindre end 3 måneder senere den 11. november. Man kan ikke af sagen se, hvornår sagen blev indbragt for Statsforvaltningen, men at Statsforvaltningen oversendte sagen til byretten den 16. december 2013.
Med andre ord er det sagsbehandlingstiden i Statsforvaltningen og byretten, der i øjeblikket sinker disse sager, hvilket nøje svarer til min oplevelse af tilstanden i øjeblikket (sommeren 2015).
Viggo Bækgaard