Forældremyndighed og dermed også bopæl over 12-årig P hos M, efter at F i 2008 fik bopælen i en ”flyttesagsproblematik” og efterfølgende massive problemer, Østre Landsret 20. august 2014, utrykt
Sagens parter er beskrevet i denne afgørelse fra 2008 efter at være startet med en afgørelse om midlertidig bopæl i oktober 2007. Sagen illustrerer en problemstilling, hvor et barn har været i klemme uafbrudt siden starten af 2008 og indtil videre til marts 2014.
Problemstilling:
M fandt i 2007 en kæreste i midtjylland og varslede flytning. P på dengang 5 år boede hos M. Den politiske korrekthed i systemet førte først til midlertidig bopæl hos F og senere til bopæl hos F. P havde allerede dengang problemer af forskellig art, hvilket burde være indset i al fald af landsretten.
M flyttede ikke så lang tid efter til København, men F ville ikke acceptere ændring af den sin tid fastsatte samværsordning. P fik stigende mistrivsel. Der stigende problemer, som også skolen kunne se men ikke rigtig ville tage ansvar i forhold til. M turde på grund af de tidligere erfaringer ikke gøre noget for at få tilstanden ændret. Ultimo 2011 og begyndelsen af 2012 begynder skolen at udtrykke egentlige bekymringer, som får M til at indlede nu afsluttede sag.
Der har stedes været et vist fokus også på, at F slår P – uden at nogen har taget hånd om det problem.
På et tidspunkt i processen etableres en forsøgsvis 7/7-ordning anskuet af M som en mulighed for at ”begrænse skaden” for P, idet Statsforvaltningen ikke kunne fastsætte mindre samvær hos F, så længe denne havde bopælen. 7/7-ordning siden 1. januar 2013.
Udtalelser bekræfter, at P får det bedre og i højere grad udfører sit skolearbejde ”i mors uge”.
Der gennemføres en børnesagkyndig observationsrapport under sagens behandling i byretten afsluttet i sommeren 2013. Observationsrapporten viser ikke så meget signifikant. Dommeren i sagen går i sommeren 2013 på pension, hvorefter ny hovedforhandling må gennemføres med ny dommer.
Herefter afholdtes en ny samtale mellem P og den børnesagkyndige og dommeren. P udtaler her, at hun er glad for begge forældre. Hun giver udtryk for en forestilling om, at hun ikke kan komme på en amerikarejse, hvis ikke hun bor hos far. Hun siger også, at hvis hun skal bo hos far, vil hun gerne være i en 7/7-ordning. Hvis hun skal bo hos mor, vil hun gerne være hos far hver anden weekend. Endelig siger hun, at far ikke slår længere.
Den børnesagkyndige konkluderer, at P efterspørger at være mere hos mor.
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af sagen, at begge forældre går til familiebehandling på ”X”, hvilket er bevilget af Y kommune med henblik på at styrke forældrenes kommunikation og mindske deres konflikter.
Parterne er enige om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed.
P er aldersmæssigt ”præteenager”, men er i øvrigt ikke alderssvarende, og hun er fagligt flere år bagud. Det er rettens vurdering, at M har de bedste forudsætninger for at styrke og støtte P i hendes faglige og personlige udvikling. P har siden efteråret vedholdende over for sine kontaktpersoner fastholdt, at hun ønsker at bo hos sin mor. Retten finder derfor, at P skal have bopæl hos M.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten har ikke fundet anledning til at tage den af appellanten (Fs advokat) under proceduren fremsatte anmodning om, at landsretten afholder en samtale med P, til følge. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der under sagens behandling ved byretten er afholdt en samtale med P.
Efter oplysningerne i sagen må det lægges til grund, at P gennem lang tid har haft et meget stort skolefravær, og at hun i år således ikke har været i skole siden 9. april. Hun har blandt andet som følge af sit fravær store faglige problemer. Parterne har ikke været i stand til at samarbejde om P, herunder at sikre hendes skolegang, og der er ikke enighed om, hvilken skole hun skal gå på. Landsretten finder på denne baggrund ikke, at parterne er i stand til at samarbejde til Ps bedste, og at den fælles forældremyndighed derfor bør ophæves, således at en af forældrene i samarbejde med kommunen kan træffe de afgørelser, som er bedst for P.
Landsretten finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger sammenholdt med det indtryk, som parterne har givet i retten, at det vil være bedst for P, at forældremyndigheden tillægges M, idet det er landsrettens opfattelse, at hun vil være bedst til at fastsætte faste og trygge rammer for P.
Kommentar:
Det er en af de mere slemme flyttesager med meget mere, som jeg har set gennem årene. Jeg har personligt fulgt den siden ankesagen i 2008 og mener helt grundlæggende, at P er blevet ”mishandlet” af systemet siden den midlertidige afgørelse i 2007.
Det er krænkende for mig, at man i retssystemet har vurderet, at det nok skal gå alt sammen, og at man kan tage en 5-årig fra sin hidtidige omsorgsperson, som formastede sig til at finde en ny kæreste fra Jylland på dating.dk (eller hvor det nu er sket). I givet fald måtte mor selvfølgelig efter systemets mening have tvunget ny kæreste til København og aldrig være flyttet til Jylland.
Alting er blevet værre af, at P allerede dengang var skrøbelig. I kommentaren til den første sag nævner jeg sagsbehandlingen. Den kommentar står nu i et skrigende skær henset til, at den nye sag har varet siden ultimo 2011 i Statsforvaltningen og til primo marts 2014 med en byretsdom.
Afgørelsen ultimo 2008 i ØLD var startet efter den gamle lov og træffes som en af de allerførste efter forældreansvarslovens ikrafttræden. Det var således længe før det tidspunkt, hvor jeg havde fundet på at formulere påstandene i flytning-sagerne som en slags ”ansøgning” til retten. (Melodien er, at jeg vil gerne flytte med barnet som boende hos mig, og hvis retten ikke synes, at jeg må det, vil jeg gerne beholde bopælen og betragte mig som pålagt stavnsbånd af retten).
Det kan tilføjes, at F umiddelbart efter byretsdommen hindrede P i at komme til sin mor som hidtil hver anden uge, og at P ikke kom i skole fra begyndelsen af april 2014 og indtil landsretsafgørelsen.
….
Foranstående kommentarer blev skrevet umiddelbart efter landsretsdommen i 2014. Jeg fik aldrig fortalt den ulykkelige fortsættelse.
Da dommen forelå, havde P som anført ikke været i skole i mange måneder. Hun opholdt sig hos F og ville under ingen omstændigheder udleveres til F. Socialforvaltningen havde været inde over ret længe på det tidspunkt og var meget bekymrede.
M og jeg, der var advokat for hende, drøftede meget grundigt, om vi skulle gå i fogedretten for at få udleveret den 12-årige. M havde jo forældremyndigheden. Vi vidste, at P på det tidspunkt var meget indædt og ville flygte over til F, hvor hun kunne få det, som hun ville.
Enden blev, at vi blev enige med kommunen om en anbringelse uden for hjemmet. F havde intet ønske om at samarbejde hverken med mor eller kommunen. Det har desværre vist sig at vare ved til sommeren 2017, hvor kommunen vurderede, at hun fortsat skulle være anbragt men på et andet sted. Pigen er nu 14 år og er begyndt at flygte fra hjemmet til faren, som hverken vil det ene eller andet.
Lige nu – juli 2017 – er status, at kommunen har “hjemgivet” P i princippet til M, der har forældremyndigheden men de facto til F. M har valgt ikke at tiltræde løsningen, da hun ikke vil tage ansvar for noget, som hun reelt ikke har indflydelse på.
Viggo Bækgaard
20. juli 2017