Bopæl for næsten 5-årig D og 8½ årig D overført midlertidigt fra M til F, da M havde meldt flytning fra Sjælland til Jylland, Statsforvaltningen 23.november 2016 og 9. december 2016, utrykt

Bopæl for næsten 5-årig D og 8½ årig D overført midlertidigt fra M til F, da M havde meldt flytning fra Sjælland til Jylland, Statsforvaltningen 23.november 2016 og ny afgørelse 9. december, utrykt

Baggrunden.

Forældrene var gået fra hinanden i begyndelsen af 2013. Der er fælles forældremyndighed, og børnene har bopæl hos M. Samværet med F er fra torsdag til søndag i den ene uge og torsdag i den anden uge uden overnatning. Samlet altså en 11-3-ordning på overnatninger og en eftermiddag oven i.

Det fremgår af afgørelsen, at ingen af forældrene har netværk på Sjælland. Ms søster fungerede som netværk for begge parter, men hun flyttede i år til Nordvestjylland.

Derudover fremgår det af afgørelsen, at

  • F hverken har kontakt til sine forælder eller sin søster,
  • han efter samlivsophævelsen har været gift kortvarigt og har haft flere kærester, mens M ikke har haft kærester siden samlivsophævelsen,
  • han ikke havde børnene på sommerferiesamvær selv i 2015, fordi han, da hans kæreste, som han skulle have være med til Mallorca, slog op med ham, tilbød M at tage med i stedet, hvilket hun takkede ja til,
  • han afleverede børnene en dag før tid fra sommerferiesamvær 2016, fordi han ikke vidste, hvad han skulle stille op i dårligt vejr i en autocamper, og
  • at F har haft et temperament, som har vanskeliggjort hans deltagelse i samspillet med børnene, hvilket var et tema under samlivet.

Ds læge har anbefalet skoleskifte til en skole, hvor der er traditionelle faste rammer, og at det skoleskifte bør ske snarest.

Der foreligger en pædagogisk psykologisk vurdering af D, der samlet tilkendegiver, at D har nogle særlige udfordringer.

Statsforvaltningens begrundelse:

”Vi har lagt vægt på omfanget og hyppigheden af Fs hidtidige samvær med børnene og på, at M vil flytte 360 km væk med børnene inden for de næste par uger.

Vi vurderer derfor, at der af hensyn til D og P er et aktuelt behov for, at de får midlertidig bopæl hos F og følges ad.

Det af M anførte, herunder at det kan være ønskværdigt for D at skifte skole, kan ikke føre til et andet resultat.

…..

M reagerede superhurtigt på afgørelsen og fik på kun et døgn lavet sine dispositioner om. Hun fik lov at beholde både bolig og job, som ellers begge var sagt op. Hun slap også ud af det nye job på den måde, at hun kunne vente med at tiltræde, indtil forholdene var afklarede.

Derefter bad Ms advokat om, at afgørelsen blev omgjort. Derved ville man jo opnå status quo.

Men nej!

Statsforvaltningen besluttede at meddele “afslag på, at P og D skal have bopæl hos M, mens sagen om bopæl bliver behandlet.

Begrundelse:

Vi har lagt vægt på

  • omfanget og hyppigheden af Fs hidtidige samvær med børnene,
  • at M inden for kort tid først har meddelt at flytte 360 km væk til (Jylland) omkring den 1. december 2016 og dernæst, efter F fik børnenes bopæl midlertidigt, meddelte alligevel ikke at flytte, før bopælssagen er afgjort, og
  • at hun har tilbudt en 7/7-samværsordning

Vi vurderer på den baggrund, at der ikke er oplysninger, som af hensyn til  D og P aktuelt kan begrunde, at de skal have midlertidig bopæl hos M.

Oprindelig kommentar til første afgørelse:

Jeg ved fra Ms advokat,  at M har valgt at flytte, fordi hun ikke har noget netværk på Sjælland længere.  M havde kontaktet Statsforvaltningen og  (i telefonslusen) fået oplyst, at hun havde ret til at flytte med børnene, men at hun skulle varsle det med 6 ugers varsel. Flytningen blev varslet den 25. oktober, idet hun havde fået job i Jylland. Hun havde ikke fået at vide, at der var en risiko for en “hovsaløsning” a la den, der blev udfaldet.

 Der var berammet møde til afholdelse i Statsforvaltningen den 13. december. På det tidspunkt ville flytningen i praksis være effektiviseret, som det fremgår af sagen.

Sagen illustrerer flere ting omkring loven og ikke mindst omkring Statsforvaltningen.

Resultatet falder egentlig meget godt i tråd med en praksis, der har udviklet sig omkring flytteproblematikken. Forældreansvarslovens § 2, stk. 2 lyder sådan: ” Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.” (Den gælder ikke sådan uden videre. Men det vidste vi godt.)

Statsforvaltningen har indtaget den grundopfattelse, at man ikke vil tillade en flytning, som giver risiko for, at flytningen i sig selv kommer til at foregribe begivenhedernes gang. Det fremgår sådan set også af min meget lange artikel om flytning.

I det lys er afgørelsen sådan set ikke overraskende.

Problemet umiddelbart for mig at se er så, at Statsforvaltningen ved en afgørelse som denne forgriber sig på det altafgørende princip, at enhver sag skal afgøres ud fra, hvad der er bedst for barnet i den forstand, at det skal være bedst for det konkrete barn, som sagen handler om.

Oplysningerne, som fremgår af sagen, forekommer ikke indlysende at føre til det konkrete resultat.

I min artikel om flytteproblematikken har jeg brugt overskriften ”er skilsmisseforældre stavnsbundne”. Det er i al fald et problem for en forælder, som agter at flytte på grund af nyt job.

Normalt anbefaler jeg, hvilket også fremgår af artiklen, at den bopælsforælder, der ønsker at flytte, skal trække pinen i langdrag derved, at man melder flytning og tilkendegiver over for Statsforvaltningen, at flytningen ikke effektueres, før sagen er endeligt afsluttet i retten.

Men hvor mange nye arbejdspladser stiller lige et job i sigte om et år eller halvandet? Det er jo ikke alle flytninger, der er påtvunget af staten som udflytning med års varsel.

Konkret synes det jo ikke åbenlyst, at F lige står reelt klar til at være 24/7 far over en længere periode.

Ms situation er egentlig nu formentlig den, at hun end ikke umiddelbart kan fortryde og sige, at hun alligevel ikke flytter – eller tilkendegive, at hun først flytter, når afgørelsen er endelig. Hvis hun vælger den løsning, kunne det være sjovt at se, om Statsforvaltningen i så fald vil hastebehandle uden møde, så situationen bringes tilbage til status Quo. Der er i al fald ikke meget i afgørelsen, som jeg har set, der tyder på, at det er en sag, hvor den oplagt rigtige løsning er, at børnene skal bo hos F.

Statsforvaltningen er ved at udvikle sig til et rent terrorregime.

Kommentar til anden afgørelse.

Jeg bliver bestemt ikke mindre forarget over den nye afgørelse.

Det er jo sådan med terrorisme, at formålet er at skræmme folk.

I Statsforvaltningen har man ganske enkelt overhovedet ikke fokus på, hvad der er bedst for børnene.

Jeg skal understrege, at jeg ikke har været involveret i sagen men blot har fulgt forløbet fra sidelinjen. Min vrede har således alene principiel baggrund.

Husk, at der var tale om et 11/3-samvær, som kynikeren i Statsforvaltningen først blæser på for at sikre status quo. Inden den afgørelse var sat i kraft, forsøger M så at ændre afgørelsen.

I bagklogskabens ulideligt klare lys kunne man godt spørge sig selv, om det var klogt af M at “tilbyde en 7/7-løsning” midlertidigt, fordi det jo ikke gør nogen reel ændring for børnene, om de har 7/7 med formel bopæl hos M eller hos F.

Jeg tænker, at det bedst for børnene med næsten usvigelig sikkerhed havde været en fortsættelse af den oprindelige samværsløsning.

Men terroristerne har opnået, hvad de ville. M har simpelthen ikke turdet at fastholde det, som åbenlyst havde været bedst for børnene.

Viggo Bækgaard

12. december 2016