Bopæl hos M for 6-årig, som muligvis skulle anbringes uden for hjemmet. Kommunen havde iværksat betydelige støtteforanstaltninger hos M, TFA 2012/31 VLD
Byrettens begrundelse:
Afgørelser omkring forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.
Efter bevisførelsen herunder særligt den børnesagkyndige undersøgelse lægger retten til grund, at A ikke umiddelbart har nogen tydelig præference for enten far eller mor. A er generelt tryg i forholdet til begge forældre.
Det fremgår af sagens materiale, at A er umoden og ikke alderssvarende udviklet sprogligt/intellektuelt og socialt, hvorfor A har brug for ekstra opmærksomhed til stimulering af disse særlige behov, samt at A skal sikres en stabil og forudsigelig dagligdag.
L Kommune har siden A’s fødsel haft etableret foranstaltninger for A, der p.t. består af aflastningsfamilie og tilknytning af en familiekonsulent 2 dage om ugen, hvor sidstnævnte foranstaltning tillige er rettet mod M. Efter udtalelsen fra L Kommune og familiekonsulent K er en fortsat indsats nødvendig af hensyn til A’s udvikling og kompensation for M’s manglende stabilitet og forældreevne.
A er i aflastningsfamilie tirsdag til torsdag, hvilket er forskudt i forhold til A’s halvstorebror E af hensyn til, at A får den fornødne plads og opmærksomhed i forhold til E. Henset hertil og til sagens øvrige oplysninger omkring aldersforskel og A’s forhold til E i øvrigt ses der ikke at være etableret en sådan kontakt mellem A og E, at dette forhold afgørende taler imod en flytning af bopæl.
Efter en samlet vurdering og henset til den børnesagkyndiges vurdering af, at der ikke er forhold i undersøgelsen, der udelukker, at A kan skifte bopælsadresse, heller ikke selvom det vil betyde skift af børnehave, finder retten, at det må anses for bedst for A, at han får bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, sammenholdt med § 4.
Landsrettens begrundelse:
A har altid boet sammen med M, dels i hjemmet, hvor F også boede indtil samlivsophævelsen, efter det oplyste da A var omkring 5 måneder gammel, dels på Familieinstitutionen D, hvor A i en periode havde ophold.
A går i børnehave i B, hvor M bor, og L Kommune har iværksat omfattende støtteforanstaltninger, som M nyder godt af, og som hjælper hende med at tage sig af A.
På denne baggrund og efter de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder om F’s forhold, kan det i hvert fald på nuværende tidspunkt, hvor det er usikkert, om kommunen vil genoptage sine tidligere overvejelser om at anbringe A uden for hjemmet, ikke anses for bedst for A, at han skal skifte bopæl.
Landsretten tager derfor M’s påstand om frifindelse til følge.