Bopæl over 8½ årig D til M, der var flyttet fra Storkøbenhavn til Østjylland under sagen men med fortsat fælles forældremyndighed, Retten på Frederiksberg 17. maj 2017, utrykt.
Problemstillingen i sagen var, at F i forbindelse med parternes skilsmisse anlagde bopælssag, mens M påstod eneforældremyndighed.
Retsmødet blev afholdt efter den model, hvor en børnesagkyndig deltog i hovedforhandlingen og efterfølgende havde en samtale med barnet:
Den børnesagkyndiges indtryk af barnet:
”D er i samtalen fremtrådt klart alderssvarende både begavelsesmæssigt og samspilsmæssigt. Han var aktiv i samtalen, og holdt koncentrationen i hele samtalen på ca. 45 minutter. Der iagttages mange tegn på at han er almindeligt kærligt tilknyttet begge forældre.
Det er fremgået at han synes dagligdagen fungerer godt hos mor, fordi hun er god til at lytte og lave aftaler med ham som han finder rimeligt tager hensyn til hans behov og interesser. Det er fremgået at relationen til faderen er mere vanskeligt, fordi far ikke lytter helt så godt til Ds ønsker, men presser på med sine egne holdninger og projekter om,
hvad der er godt for D om koranweekendskole mv.”
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af forældreansvarslovens § 11, at retten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Det følger heraf, at forældrene skal kommunikere om barnet og barnets forhold og håndtere eventuelle konflikter uden at det går ud over barnet.
Det lægges efter forklaringerne til grund, at M flere gange har truffet beslutninger om Isacs skolegang uden at det har været tydeligt drøftet og aftalt mellem parterne, senest ved flytningen til (Østjylland), som F ikke blev involveret i.
Det lægges efter forklaringerne endvidere til grund, at F til en vis grad har inddraget sin øvrige familie i pasningen og prægningen af D på trods af, at der forelå oplysninger om, at D var blevet slået. Det lægges endvidere til grund, at D hos F deltager i undervisning i en
koranskole, hvilket M ikke har været med til at beslutte.
Disse forhold, der angår væsentlige spørgsmål omkring D, viser, at parterne ikke har kunnet etablere velfungerende rammer eller måder, hvor de fælles kan drøfte og træffe beslutninger om Isacs forhold.
Det må lægges til grund, at de nuværende rammer for D, hvor han bor med sin mor i (Østjylland) og går på -skolen er permanente. Det er dermed en væsentlig forandring i forhold til 2016, hvor begge parter boede (i Storkøbenhavn).
Efter indtrykket af D i samtalen med den børnesagkyndige og efter oplysningerne fra -skolen sammenholdt med parternes forklaringer om deres søn fremstår det utvivlsomt, at D er tryg og trives godt i de nuværende rammer. Der er ikke tegn på, at han er påvirket af de konflikter og uenigheder, der er eller har været mellem hans forældre. Han husker de
hændelser, der har været med farens familie, men det fremstod sådant, at det
i hvert fald ikke længere påvirker hans tillid til faren.
Uanset parternes konflikter finder retten efter en samlet vurdering ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed. Retten har lagt vægt på, at F nu klart har tilkendegivet, at han vil understøtte de nuværende rammer og dermed bidrage til ro omkring Isacs situation. Retten har endvidere lagt vægt på, at M vedvarende har sørget for, at D har regelmæssigt samvær med sin far. Retten finder på den baggrund ud fra en vurdering af de fremtidige forhold, at parterne vil være i stand til at samarbejde om Ds forhold og sætte barnets bedste før deres egne konflikter. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at det vil være bedste for D, at den fælles forældremyndighed ophæves.
Der er ud fra det fremkomne om de nuværende rammer og Ds trivsel ikke
grundlag for at ændre hans bopæl.
(Konklusion: fælles forældremyndighed og bopæl hos M)