Bopæl for 4½ årig P fortsat hos M under fortsat fælles forældremyndighed. Samværschikane eller vold? Vestre Landsrets dom af 29. maj 2018, utrykt

Bopæl for 4½ årig P fortsat hos M under fortsat fælles forældremyndighed. Samværschikane eller vold? Vestre Landsrets dom af 29. maj 2018, utrykt

Problemstilling: Forældrene er et akademikerpar. M kommer oprindeligt fra Rusland men har boet her i mange år og er uddannet her i landet. Retten bestemte, at der skulle gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse.

Udarbejdelsen af den børnesagkyndige undersøgelse trak ud, fordi den børnesagkyndige ikke kunne observere farens samvær med P af grunde, der ikke skyldtes faren.

På grund af de betingelser og forbehold, som M havde rejst for sin medvirken til den børnesagkyndige undersøgelse, var det ikke muligt at opnå enighed om, hvorledes et observationssamvær med mening kunne etableres. Den børnesagkyndige blev derefter anmodet om at færdiggøre sin undersøgelse på det foreliggende, ikke fyldestgørende, grundlag.

Det fremgår af det oplyste, at M indrejste fra Rusland og inden sit 18 år blev familiesammenført med sin mor, der var blevet gift i Danmark.

Baggrunden for samlivsophævelsen skulle være en episode i hjemmet, hvor M blev slået af F. M blev samme dag undersøgt på skadestuen med diagnosen Hjernerystelse. M indgav anmeldelse til politiet for vold, men påtale er opgivet. Afgørelsen er blevet stadfæstet af Statsadvokaten. Den 26. september 2016 anmodede hun om, at der blev meddelt F tilhold, men Politiet fandt ikke grundlag for at give et tilhold.

I en børnefaglig erklæring (§50-undersøgelser) anføres: “Ud fra ovenstående vurderes det, at P befinder sig i et kritisk spændingsfelt mellem sin mor og far. Dette spændingsfelt er vurderet som en yderst risikofaktor for Ps videreudvikling. Der er dog mangel af oplysninger om Ps egentlige trivsel, da P ikke er tilknyttet en daginstitution, hvorfor Børne- og Familiecentret vurderer, at forældrene skal frekventere et dagtilbud til P.

Det vurderes endvidere, at der er behov for, at forældrene får hjælp til at oparbejde en gensidig tillid til hinanden, hvis det skal sikre, at P bevarer den gode udvikling.

Det vurderes ydermere, at morens angst for faren og følelsen af overvågenhed har en smittende effekt på Ps reaktioner i forbindelse med samvær og tilhørsforhold til sin far.

Børne- og Familiecentret vurderer med den baggrund, at der er behov for støtte, Lov om social service, § 52.3. Denne forebyggende indsats skal være medhjælpende til, at P fortsætter sin gode udvikling, hvilket ses vigtigt at sker i samspil med andre jævnaldrende, hvorfor P skal tilknyttes et dagtilbud. Derudover skal forældrene tilbydes støtte med henblik på hjælp til nedtrapning af konflikten mellem forældrene.

Hvis det vurderes, at forældrene ikke kan skabe den fornødne forandring og samarbejde, vil det være nødvendigt, at begge forældre samarbejder omkring en forældreevne kompetenceundersøgelse, da det kan være usikkert i hvilken grad forældrene evner den grundlæggende følelsesmæssige omsorg for P, på baggrund af deres egne konflikter.”

Der er fremlagt en rapport af 27. april 2017 fra Statsforvaltningen vedrørende overvåget samvær mellem P og F. Der var planlagt 5 samvær, hvoraf de 4 blev gennemført. Rapporten er udarbejdet af børnesagkyndig psykolog X, der i en afrunding skriver:

“F synes på baggrund af denne korte observation at have gode kompetencer til at indgå i et samvær med P.

P virker i samværet som en normal, lidt umoden (utryg?) pige som enten er lidt bagud med sit sprog eller som er meget reserveret med at bruge det. P deltog og engagerede sig med F de første 2 gange, men efterfølgende har hun afvist at samarbejde i vores bestræbelser på at gennemføre samværet. …

Jeg er imidlertid i tvivl om hvad det handler om. Det undrer mig at P i starten synes glad for og tryg ved sin far, for senere at afvise samværet.”

Den 28. juni 2017 traf Statsforvaltningen afgørelse om ikke at fastsætte samvær på nuværende tidspunkt. I begrundelsen for afgørelsen henvises der til, at det på nuværende tidspunkt var bedst for P, at der ikke fastsættes samvær, hvorved Statsforvaltningen henviste til

  •  Rapporten vedrørende de overvågede samvær
  •  Ps alder, det høje konfliktniveau mellem forældrene og at den hidtidige kontakt mellem P og F har været sparsom
  •  At retten havde iværksat en børnesagkyndig undersøgelse, at * Kommune havde besluttet at iværksætte en § 50-undersøgelse og havde henvistP til Rådgivningscentret, og at det derfor ikke ville være hensigtsmæssigt at Statsforvaltningen også iværksatte en børnesagkyndig
    undersøgelse

Forklaringer:

M forklarede blandt andet, at hun bor i *…. Hun er uddannet *. Hun har tidligere haft *vikariater og arbejdet som handicaphjælper. Hun vil gerne gå forskervejen og påbegynder i efteråret 2017 et PHD-studie. Hun kom til Danmark inden hun fyldte 18 år. Hun er dansk statsborger. Hun mødte F i 2009. Deres forhold har været turbulent og gik ikke særlig godt. Der har været mistanke om utroskab. P blev født * 2013. F havde 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen. Hun studerede på det tidspunkt og fik 12 måneders barselsorlov fra universitetet. F havde fuldtidsarbejde som *. Han har arbejdstid fra 8 til 17, men kommer ofte senere hjem. Han spiller på pc i et omfang, hvor han har været afhængig. Han søgte hjælp, men kom aldrig i gang.

Hun har været rigtig meget ude at rejse med P. De bor ofte hos hendes forældre. Det er hende, der har haft ansvaret for P. Hun har tænkt meget
på Ps sociale udvikling. P er velfungerende og velafbalanceret. Efter episoden med bortførelsen reagerede P på en akavet måde. Hun mener, at
det er bevist, at P har udsat P for seksuelle krænkelser ved at lade hende berøre hans kønsorgan. Det skete, da P var 2 år gammel. P var
meget berørt af episoden, som fandt sted på et tidspunkt, hvor hun ikke selv var hjemme. Hun der derefter ikke ladet P være alene med F.
I maj måned 2016 sagde F til hende, at hun skulle finde anden bolig. F har haft mange løse forbindelser og har også taget fremmede kvinder
med hjem. Hun har været udsat for dybt krænkende ytringer, som bilag A viser. Den 19. september udsatte  F hende for vold.

Parterne har været til møde i Statsforvaltningen, men hun følte ikke, at hun blev hørt og hendes behov blev ikke tilgodeset. Hun har altid medvirket til, at P kunne have samvær med F. Hun har afleveret P to gange, men P reagerer voldsomt og vil ikke afsted. Hun har tilbudt, at F kan have samvær med P 2 gange ugentligt på hendes bopæl, men det har F afslået. I forbindelse med et almindeligt samvær den 11. december løb P væk fra F og forsøgte at løbe tilbage til hendes hus. F fik dog fat i hende og hun kom først tilbage efter 8 dage. Hun fik ikke lov at tale med P.

Hun kontaktede Statsforvaltningen, fogedretten m.v., men F ville ikke sige, hvor F var. Den 20. december blev hun udsat for afpresning. P
kom tilbage samme dag. Hun kunne ikke kende hende igen. P ville ikke forlade sin seng og ville ingenting. Hun havde dårlig søvn og kastede med hovedet. Efter en uges tid fortog det sig. Det tog 2½ time at aflevere hende til samvær den 29. december. P ville ikke hen til F. Det lykkedes dog til sidst, men kun ved at hun snød P. Hun var skrækslagen, da hun kom tilbage fra samvær. Nyt samvær var 5. januar. Det tog en time at få P afleveret.

F viser ingen medfølelse, respekt m.v. Hun har konsulteret en psykolog, som har givet udtryk for, at det er skadeligt for P at gennemtvinge den
slags samvær. Hun vil gerne, at P har samvær med sin far, men i øjeblikket trænger P til ro og har behov for at (gen)opbygge tilliden til ham.

Hun er ekstrem bange for, at F skal fjerne P. Hun har tit oplevelsen af, at nogen kommer efter hende.

F forklarede blandt andet, at han blev uddannet datalog i 2009.

Forholdet med M gik ned ad bakke. M havde en anden mand. Det rystede ham, men de prøvede at videreføre forholdet, men forgæves. De ophævede samlivet i september 2016. Han har haft en normal arbejdsuge og har tit været hjemme, da han havde hjemmearbejdsdage. Han passede P, når M var på universitetet eller til eksamen. Ms mor har lejlighedsvist været der. Han spiller på pc som så mange andre, men er slet ikke afhængig af det. M bad ham kontakte en klinik, men det blev ikke til noget.

Han har på forskellig vis deltaget i pasningen og omsorgen for P. Han har således været tilstede ved samtlige – bortset fra et enkelt – besøg, som sundhedssygeplejersken har aflagt. Der har været tale et fuldstændigt ligeværdigt forhold. Han mener, at han har været Ps primære omsorgsperson.

Han afviser på det bestemteste, at han skulle have udvist krænkende adfærd over for P. Det kom ikke bag på ham, at M anmeldte han til politiet for at have udøvet vold mod hende. Der er tale om et mønster, men han har aldrig været voldelig over for M. I stedet for at arbejde fremadrettet for at opnå et godt samarbejdsklima omkring P, er han blevet mødt med had og hævn. De har ikke været i stand til at indgå aftale om samvær.

M har blot henvist ham til at komme en gang i mellem. M har boet hos sine forældre efter samlivsophævelsen og har tilbudt samvær med P hos forældrene, men der kom ikke et ordentligt samvær ud af det.

Det var dog tydeligt, at P havde savnet ham. Da de var til møde i Statsforvaltningen foreslog han en minimumsaftale blot for at komme i gang. De fik lavet en aftale, men den trådte M tilbage fra. Det var en del af aftalen, at han ikke måtte tage M ud af huset. Svigerfaren har beskyldt ham for seksuelle overgreb over for P.

Det har bekymret ham, at P aldrig har været i vuggestue eller børnehave.

De havde ellers fået en plads til hende og var enige om, at P senest når hun fyldte 2 år skulle i institution. M brød imidlertid aftalen. P ville have rigtigt meget ud af at komme i en institution, også for at udvikle sig sprogligt. Der er ikke foretaget nogen sprogtest. M taler russisk med P.

Der var intet problem i, at han tog P med hjem. Hun frygtede dog svigerforældrenes reaktion. Til den første samværsoverlevering var M mødt op sammen med sin mor. Han fik ikke P med, men efter en time lykkedes det. Anden gang var overleveringsstedet aftalt til *. Ligesom første gang var svigermoren mødt op og filmede det hele. P var ked af det, men kun nogle få minutter. Der har ikke været flere afleveringer. Han har været nødt til at kontakte fogedretten for at få gennemført samværet.

M er en god mor, men hun har udviklet et symbiotisk forhold til P, hvor hun ikke kan tilsidesætte sine egne behov.

M har modsat sig, at P ser hans forældre, fordi hun ikke mener, at de er pædagogiske nok.

Parterne har afgivet supplerende forklaringer i forbindelse med den afsluttende hovedforhandling.

 M forklarede blandt andet, at hun ikke er flyttet. Hun er ansat som *. Hun er ikke gift eller samlevende.

P taler flydende dansk, men er 2-sproget. Hun går i en institution. Det er en slags svømmeskole, hvor hun har kontakt med jævnaldrende. Hun har planer om at sende P i en normal institution, men har afventet udfaldet af retssagen. Hun vil være sikker på, at P ikke skal flyttes. Hun skal i gang med sin specialeuddannelse. Det kan være svært for hende at afgøre, om det bedste for P er en institution tæt på hjemmet eller tæt på hendes arbejde.

Hun har ingen planer om at flytte. Hun har samarbejdet om et overvåget samvær. Hun kommer med P hver gang. Hun har efterlevet de instrukser, som den børnesagkyndige har givet. Hun har henvendt sig til PPR, fordi P havde en svær reaktion på bortførelsen. Hun har også søgt privatpraktiserende psykolog. Hun synes, at Ps reaktioner er meget nedtonet i den børnesagkyndige udtalelse. Det var den børnesagkyndige selv, der afbrød observationen.

P har det godt og er helt aldersvarende udviklet. Hun mener, at den børnesagkyndige i sin undersøgelse har manglet forståelse for voldsproblematikken.

Den børnesagkyndige har nedtonet Ps reaktioner. Bortførelsen beskrives ikke korrekt. P tisser i bukserne, når hendes far omtales, og hun gemmer sig. Hun ønsker, at P får ro, men hun skal også kende sin far.

Hun ville ønske, at hun vil kunne samarbejde med F, men det er ikke lykkedes endnu. F har optaget samtaler i et forsøg på at finde beviser. Hun er bange for ham og bliver nervøs og får hjertebanken. Hun er overbevist om, at P fuldstændigt vil blive smaderet, hvus hun flyttes til F. Hun mener, at det helt klart er bedst for hende, at hun bliver hos sin mor, hvor hun har den største tilknytning og kan opnå stabilitet i dagligdagen i kendte omgivelser.

I forbindelse med voldsepisoden kastede F hende ind i en dørkarm. Hun havde taget Fs telefon. Hun kan ikke forklare, hvorfor. Der lå kondomer i hjemmet. Hun gjorde ingen ting med telefonen, men F har hævdet, at den gik i stykker. Dagen efter kom hun i hjemmet, hvor F truede hende igen. Hun blokerede døren til soveværelset og skyndte sig væk og anmeldte forholdet til politiet. Det var politiet, der rådede hende til ikke at vende tilbage til F.

F har supplerende forklaret, at han aldrig har været voldelig overfor M eller P. Ved episoden den 19. september tog M hans telefon og smed den på trappen. Hun spærrede ham vejen til telefonen, og han måtte flytte hende for at få fat i sin telefonen. Det viste sig, at telefonen var gået i stykker.

Dagen efter blev han urigtigt beskyldt for at have skubbet M ned ad trappen. Han har aldrig opført sig grænseoverskridende over for P. Han har haft P til samvær med overnatning og det gik godt. Det er M, der har afbrudt samarbejdet om samværet og fragår indgåede aftaler. Hun har brudt samværsaftalen, når det har været muligt. De gange, han har haft samvær med P, er det gået godt. Tilbageleveringen er gået fint. Han mener, at han er den bedste til at tilgodese Ps behov.

Han vil sørge for, at hun kommer i en rigtig institution og sikre hendes sproglige udvikling. Han vil også sikre, at P kan se sin samlede familien. Han mener ikke, at M vil sende P i institution. P er 4 år og det er ikke sket endnu. Han ser i øjnene, at en flytning kan være en voldsom oplevelse for P. Han ønsker rådgivning i en sådan situation og er indstillet på en langsom optrapning.

Den børnesagkyndige undersøgelse

I undersøgelsen fremhæves det flere gange af den børnesagkyndige, psykolog Y, at undersøgelsen ikke bygger på et fagligt tilstrækkeligt grundlag, fordi der ikke er gennemført observationer af faren i dennes hjem sammen med P. I et konkluderende afsnit i undersøgelsen hedder det:

Det er undersøgers vurdering, at forældrene aktuelt har forskellige opfattelse af og forståelse af, hvorvidt det vil øge Ps trivsel og udvikling at blive tilknyttet en daginstitution med henblik på yderligere udvikling af hendes danske sprog og den sociale udvikling til jævnaldrene, hvor der vurderes at være behov for reel vejledning, set ud fra Ps udviklingsbehov og perspektiv.

Det er undersøgers vurdering, at forældrenes uforløste parforholdskonflikt og ubearbejdede opløsning af parforholdet blokerer for forældrenes mulighed for at varetage Ps behov for at have to forældre og sikre hendes trivsel og udvikling.

Dette er i overensstemmelse med vurderingen fra Statsforvaltningen, der anser løsningen af konfliktniveauet mellem forældrene som den bedste mulighed for at sikre Ps fremtidige trivsel.

Det er undersøgers vurdering, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst grundet de manglende observationer af samværet mellem P og F hvorfor det vurderes vanskeligt at optegne fyldestgørende anbefalinger for fremtidigt bopæl og forældremyndighed, set fra Ps perspektiv.

Det vurderes dog, at set fra Ps perspektiv vil en fremtidig fuld forældremyndighed samt bopæl hos moderen optegne risiko for yderligere at miste kontakten til F og dermed en risiko for at skulle undvære erfaringen med at have adgang til en faderlig position samt etablere et selvstændigt kendskab til faderen. Dette ud fra undersøgers vurdering af, at M aktuelt mangler tilliden til og motivationen for at modtage hjælp til løsningen af konflikterne mellem forældrene. Det vurderes endvidere, at dersom en fremtidig fuld forældremyndighed samt bopæl tillægges moderen, er der risiko for, at relationen mellem M og P øges i tæthed på en måde, der bl.a. muligt vil påvirke Ps aktuelle danske sproglige udvikling, idet der primært tales russisk i relationen. Endelig er der risiko for, at P ikke får adgang, svarende til hendes jævnaldrene, i forhold til at udvikle sig socialt i relation til jævnaldrene, idet hun ikke er kontinuerligt tilknyttet en daginstitution, hvilket [kan] muligt kan medføre en udfordring i relation til et senere møde med og indkøring til institutionslivet, herunder skole.

Det vurderes, at set fra Ps perspektiv vil en fremtidig fuld forældremyndighed samt bopæl hos faderen optegne risiko for en markant og aktuelt voldsom adskillelsesproblematik for P grundet den tætte relation mellem hende og M.

Det vurderes, at dersom F tillægges den fulde forældremyndighed samt bopæl vil der være øget mulighed for, at P fremtidigt vil sikres kontakt og tilknytning til begge forældre, idet F har motivation for, dog nedsat tillid til, at forældrene kan modtage hjælp til løsningen af deres konflikter med henblik på at sikre Ps relation til begge forældre i hendes opvækst. Det vurderes, at ved en fremtidig fuld forældremyndighed samt bopæl hos faderen vil være fremtidig mulighed for institutionstilknytning og støtte til udviklingen af Ps danske sprog.

Det vurderes afgørende, set fra Ps perspektiv, at forældrene fremtidigt formår at samarbejde, da det aktuelt høje konflikt niveau vurderes at ville fortsætte i nye sager i statsforvaltningen og retten de kommende år, hvilket vurderes negativt for P og med risiko for yderligere følelsesmæssig belastning i relation til øgning af en loyalitetskonflikt i hendes relation til hendes forældre.

Byrettens begrundelse:

Sagen må afgøres på det grundlag, der er tilvejebragt. Det er utilfredsstillende, at den børnesagkyndige undersøgelse ikke har kunnet gennemføres – efter det foreliggende – på grund af morens modstand mod at medvirke til et observationssamvær til belysning af farens relationer til P.

Da forældrene ikke er enige om Ps bopælsforhold og om forældremyndighedsspørgsmålet, skal afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for P, jfr. forældreansvarslovens § 4. Efter det foreliggende er P mest tilknyttet til sin mor, men der kan ikke bortses fra, at denne mer-tilknytning er et resultat af morens konfliktfyldte forhold til faren. Både i den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 og i den børnesagkyndige undersøgelse, som er tilvejebragt til brug for denne sag, peges der på, at parternes konfliktfyldte forhold til hinanden kan indebære en risiko for Ps trivsel og udvikling.

Begge parter må derfor have en interesse i af hensyn til P at ned- og aftrappe konfliktniveauet.

Det bedste for P vil derfor være en afgørelse, der kan understøtte parterne i deres bestræbelser på at reducere konfliktniveauet.

En fortsat fælles forældremyndighed vil indebære, at parterne er nødt til at samarbejde omkring omsorgen for P, og der findes ikke at være tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at forældrene med den bistand og støtte, der kan forventes, ikke fremover vil kunne samarbejde om Ps forhold til bedste for P, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.4

Som fremhævet i den børnesagkyndige undersøgelse vil et bopælsskift for P på nuværende tidspunkt kunne være meget belastende for hende, og det vil derfor være bedst for hende at bevare sin bopæl hos sin mor. En forældres manglende vilje til at medvirke til barnets samvær med den anden forældre kan resultere i en ændring af forældremyndigheds- eller bopælsspørgsmålet, selv om en sådan ændring på kort sigt ikke er i overensstemmelse med barnets ønsker eller behov.

Det findes i denne sag bedst for P, at hun bevarer sin bopæl hos moren, men med det forbehold, at manglende medvirken til at løse parternes indbyrdes konflikter eller modarbejdelse af, at P gennem samvær med sin far får mulighed for at udvikle naturlige relationer til sin far kan indebære behov for at træffe en anden afgørelse. Tilsvarende vil manglende lydhørhed for børnefagkyndige råd om ophold i daginstitutioner
kunne indebære en anden vurdering af, hvad der er bedst for P end den, der er sket i denne sag.

(Forklaringerne i landsretten bidrager ikke nævneværdigt til sagens faktum. )

Landsrettens begrundelse:

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Kommentar.

Her er endnu en sag, som jeg kun kender fra det materiale, som jeg har modtaget. Det er F, som har sendt afgørelsen til mig med tilladelse til at lægge den op i  anonymiseret stand. Det er sjovt nok næsten altid den part, som har tabt sagen, der sender afgørelsen i dyb frustration. I mailen skrev F  bl. a. sådan til mig:

“Jeg har nydt godt af at kunne se nogle af de sager som i har lagt frem som eksempler og vil gerne gengælde med min datters sag, hvis det har interesse.

Det er en sag der netop tydeliggør problemet med de to ikke særligt samarbejdende instanser og som nu vil blive arbejdet på at skulle for Højesteret.”

Jeg vælger at tage noget mere med af dommen, end jeg plejer. Det vil jeg formentlig vælge at gøre fremover med sager, som ikke er offentliggjort i TFA. Med det fyldigere referat får man for eksempel som her et indblik i de refleksioner, som de børnesagkyndige gør sig i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse.

I den foreliggende sag hæfter jeg mig ved en række forhold.

Der har været en episode, som førte til, at M anmeldte F for vold. Politiet henlægger sagen. Jeg har skrevet utallige gange her på hjemmesiden om det spørgsmål. Se for eksempel artiklen “Hvad gør man, når der er mistanke om vold mod børnene”. 

I denne sag er der ikke tegn på vold rettet mod barnet, hvilket ikke gør den store forskel i betragtningerne.

Derudover ser det ikke ud til, at der har været egentlig vold men en del turbulens.

Gensidige beskyldninger om utroskab.

M har beskyldt F for at have udøvet seksuel overgreb på P, da hun var 2 år på et tidspunkt, hvor han angiveligt var alene med P. ??? (Hvordan er den information egentlig kommet til Ms kendskab? Så meget sprog har en 2-årig næppe).

Dommerne står i et forfærdeligt dilemmaer i denne type sager.  De må stille sig selv en række spørgsmål undervejs:

“Har det været et voldeligt forhold?”

“Har det i givet fald påvirket barnet i en sådan grad, at det skal have indflydelse på, hvor barnet skal bo?”

“Har der været begrundet mistanke om, at F har udøvet seksuel overgreb på barnet?”

“Vil det radikale skifte med bopælsændring være bedst for barnet”.

Læg i den sammenhæng mærke til den børnesagkyndiges ret nuancerede afvejning af “for og imod”.

Som den grundige læser af denne hjemmeside vil vide, er vi i Landsforeningen Børn og Samvær grundlæggende optaget af, at børn ikke lider overlast. Vi accepterer ikke vold og selvfølgelig heller ikke seksuelle overgreb på børn. Vi accepterer heller ikke samværschikane og kræver, at noget sådant får konsekvenser.

Når jeg ser denne sag, kommer jeg helt automatisk til at tænke på en sag, jeg selv havde for landsretten i 2016, hvor resultatet blev et “radikalt bopælsskifte”. Se dommen her.

Læsning af den konkrete nye sag fører for mig til den konklusion, at den med fuld fornuft kunne have fået det modsatte udfald.

Som nævnt forsøger F  at  få tredjeinstansbevilling.  Det synes jeg bestemt godt, den kunne fortjene. Men jeg tvivler på, at det lykkes.

Viggo Bækgaard