Børnesagkyndig burde være anmodet om at vurdere, om fuldbyrdelse vil være til barnets bedste, TFA 2020/159 ØLK.

Børnesagkyndig burde være anmodet om at vurdere, om fuldbyrdelse vil være til barnets bedste, TFA 2020/159 ØLK.

Byrettens begrundelse:

Østre Landsret har den 12. december 2019 stadfæstet byrettens afgørelse af 1. november 2019, hvorefter de tre børn skal tilbagegives til F.

Der blev i forbindelse med denne sagsbehandling afholdt børnesamtaler.

Retten finder på den baggrund ikke grundlag for at anordne nye egentlige børnesamtaler, men vil have en drøftelse med de tre børn, når de måtte komme til stede, hvorunder også en børnesagkyndig fra Børneenheden deltager.

Derfor  bestemmes:

Der holdes ikke yderligere egentlige børnesamtaler efter retsplejelovens § 456 r, stk. 2.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten lægger til grund, at børnene B1, B2 og B3 den 19. december 2019 blev tilbagegivet til deres far, F, og at de fortsat opholder sig hos ham formentlig i [by i EU-land].

I familierettens retsbog er det anført, at B1, der fremtrådte som afklaret, havde erklæret, at hun havde lovet sin mor ikke at gå frivilligt med. Det er videre anført, at hun derfor ud til sin fars bil blev støttet af en kvindelig og en mandlig betjent.

Landsretten finder på denne baggrund, at der blev anvendt umiddelbar magt svarende til fuldbyrdelse ved afhentning, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 5, 2. pkt.

Det fremgår af retsplejelovens § 456 r, stk. 5, 3. og 4. pkt., at der i en sådan situation skal deltage en børnesagkyndig fra Børneenheden i Familieretshuset og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, og at den børnesagkyndige til brug for familierettens afgørelse skal foretage en vurdering af, om fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og varetager barnets bedste.

Under de foreliggende omstændigheder finder landsretten ikke grundlag for at kritisere, at der ikke blev tilkaldt en repræsentant fra kommunen til at deltage i retsmødet. Derimod finder landsretten, at den børnesagkyndige, der i forvejen deltog i retsmødet, til brug for familierettens afgørelse burde være blevet anmodet om at foretage en vurdering af, om fuldbyrdelsen skete af hensyn til barnet og varetog barnets bedste. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 456 r, stk. 5, 4. pkt., at den børnesagkyndiges vurdering indgår med stor vægt i grundlaget for familierettens afgørelse i sagen.

Resultatet:

Familieretten burde have undladt at gennemføre fuldbyrdelsen af tilbagegivelsen af B1 til F med den i retsbogen beskrevne magtanvendelse uden forinden fra den børnesagkyndige at have fået foretaget en vurdering af, om fuldbyrdelsen skete af hensyn til B1 og varetog hendes bedste.