Barnets perspektiv skulle afklares ved børnesagkyndig undersøgelse, TFA 2010/746 Familiestyrelsen
Der havde tidligere været samvær fra 2004 med to børn, der nu var 9 og 11 år. Samværet var stoppet i 2007 grundet det høje konfliktniveau.
Under ny sag om samvær, havde en psykolog bedømt, at ny samtale ville belaste børnene unødigt.
Statsforvaltningen afslog samvær. Under klagesagen kontaktede Familiestyrelsen psykologen, der vurderede, at en børnesagkyndig undersøgelse ville kunne gennemføres hensigtsmæssigt.
Familiestyrelsen anførte bl.a. – citeret i uddrag nedenfor:
Vi mener ikke, at statsforvaltningen i tilstrækkelig grad har belyst B1’s og B2’s perspektiv forud for afgørelsen.
Vi har i dag bedt statsforvaltningen om at genoptage sagen med henblik på iværksættelse af en børnesagkyndig undersøgelse. Statsforvaltningen tager stilling til tilrettelæggelsen af den børnesagkyndige undersøgelse. Statsforvaltningen vil – på baggrund af de nye oplysninger, der vil fremkomme under den børnesagkyndige undersøgelse – træffe en ny afgørelse om, hvorledes et eventuelt samvær bedst tilrettelægges af hensyn til B1 og B2.
Efter forældreansvarsloven skal statsforvaltningen inddrage barnet under en sag, så barnets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme frem. Det kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Statsforvaltningen er ikke forpligtet til at inddrage barnet direkte i sagen, hvis det kan være til skade for barnet, eller hvis det er unødvendigt (§ 34).
Under vores behandling af sagen har vi den 23. oktober 2009 kontaktet børnesagkyndig psykolog Z, hvor vi bad ham uddybe sit notat af 7. januar 2009. Af vores notat fra samtalen fremgår:
»Z oplyser, at han tydeligt husker sagen, fordi børnene fremstod usædvanligt bange for at komme til samtale i statsforvaltningen. Jeg beder ham uddybe dette.
Z oplyser, at børnene virkede meget angste og rystede over at skulle til samtale i statsforvaltningen. Z bemærkede, at børnene troede, at de begge kunne komme ind samtidig og med bisidder, og at det efter hans opfattelse ikke var muligt at gennemføre en samtale i statsforvaltningen. Z mener dog, at en børnesagkyndig undersøgelse vil kunne belyse børnenes perspektiv uden at belaste dem i urimelig grad. Han fremhæver, at børnene vil være i deres vante omgivelser og føle sig mere trygge ved at tale med en børnesagkyndig.«
…
Vi mener ikke, at sagen – på nuværende tidspunkt – er tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes en afgørelse om, hvorledes et eventuelt samvær bedst tilrettelægges af hensyn til B1 og B2. Det er efter vores opfattelse nødvendigt, at B1’s og B2’s perspektiv belyses nærmere gennem en børnesagkyndig undersøgelse i statsforvaltningens regi.«