Anke af dom om samvær afvist, selv om sagen tidligere havde omfattet bopæl, TFA 2025/29 ØLD
Landsrettens begrundelse
Den indankede dom er afsagt af familieretten i medfør af reglerne i kapitel 42 i retsplejeloven, der bl.a. indeholder en bestemmelse om ankebegrænsning, jf. § 453, stk. 1, 2. pkt. Det følger heraf, at en dom, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær, kun kan ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Landsretten finder efter bestemmelsens ordlyd og forarbejderne hertil, at bestemmelsen finder anvendelse, uanset at sagen på et tidligere tidspunkt også har omhandlet bopæl.
Familierettens dom af 17. februar 2025 kan herefter kun ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afvises anken.
