Almindeligt weekendsamvær bortfaldt ikke i bopælsforælderens ferie, da der ikke var en bortfaldsklausul herom i den dom, der fastsatte samværet FM 2021.97
Et samvær var ved dom fastsat til at være i lige uger fra torsdag efter skole til mandag morgen i ulige uger. I forbindelse med sommerferiesamvær opstod tvist om, hvorvidt weekendsamværet bortfaldt i bopælsforælderens ferie.
Parterne havde aftalt, at F holdt sommerferie med børnene i uge 30 og 31, og at M holdt sommerferie i uge 26 og 29.
I uge 27 og 28 var børnene på ridelejr/fodboldskole.
Dommen indeholdt ikke en bortfaldsklausul om, at weekend- og hverdagssamvær skulle bortfalde helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med børnene, hvis ferien ligger i skoleferierne.
M gjorde gældende, at det løbende samvær skulle bortfalde og henviste til Ankestyrelsens principafgørelse, KEN nr. 9821 af 19. august 2016.
Familieretten fandt ikke, at bortfaldsklausulen kunne indfortolkes i fuldbyrdelsesgrundlaget.
F havde derfor haft krav på løbende samvær i uge 28, selv om M holdt ferie i uge 29. Yderligere bemærkedes, at ridelejr/fodboldskole ikke kunne anses for at være afholdelse af bopælsforælderens ferie med børnene. Landsretten var enig i familierettens begrundelse og resultat.
Kommentar i Fuldmægtigen (dommerfuldmægtigforeningens blad)
Denne afgørelse er interessant, da den når til det modsatte resultat af den nævnte principafgørelse fra Ankestyrelsen (KEN nr. 9821 af 19. august 2016).
Forældre, der søger vejledning om samvær i ferier, bør vejledes i overensstemmelse med familierettens og landsrettens afgørelse. Hvis tingene “sættes på spidsen” – og det gør de som regel i fuldbyrdelsessager – vil familieretten vurdere ud fra, om samværsdokumentet indeholder en bortfaldsklausul eller ikke.
Afgørelsen gør det relevant at overveje, hvad der ville været sket, hvis M havde haft 2 ugers sammenhængende sommerferie, og hvis F’s løbende samvær havde været på flere dage. Ville F’s samvær også i denne situation trumfe sommerferiesamværet eller trods alt ikke? I den konkrete sag havde M ferie med børnene i 2 adskilte uger, uge 26 og 29. F havde alene nedlagt påstand om erstatningssamvær for det mistede samvær i uge 28, så der var ikke anledning til at tage stilling konsekvensen for M’s samvær i uge 26, hvor F ellers have ret til samvær fra om torsdagen.
Se generel artikel om bortfald her