Afvisning efter forældreansvarslovens §39 om fornyet behandling, da forholdene ikke har ændret sig væsentligt, TFA 2025/103 VLD
Byrettens begrundelse
Det følger af forældreansvarslovens § 39, stk. 1, at Familieretshuset kan afvise en anmodning om ændring af forældremyndighed, bopæl og samvær, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Ved vurderingen af, om en anmodning kan afvises efter forældreansvarslovens § 39, skal der også lægges vægt på, om dette vil være bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4, og en ansøgning kan derfor ikke afvises, hvis en ændring på det foreliggende grundlag må anses for bedst for barnet, eller hvis der er tvivl om dette.
Familieretshuset har ved afgørelsen om afvisning af 13. marts 2025 bl.a. lagt vægt på, at landsretten den 17. maj 2022 stadfæstede familierettens dom af 4. februar 2022 om, at forældremyndigheden over D og S skulle tillægges M, og at der ved dommen blev lagt vægt på parters konfliktniveau. Vedrørende samværsspørgsmålet har Familieretshuset bl.a. lagt vægt på, at landsretten den 25. april 2024 stadfæstede familierettens dom fra den 27. februar 2024, hvor det bl.a. blev bestemt, at hverdagssamværet for S ikke skulle ændres, at der ikke skulle fastsættes hverdagssamvær for D, samt at feriesamværet skulle fortsætte uændret.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder bl.a. F’s klage af 17. marts 2025, M’s indlæg af 24. april 2025, F’s indlæg af 24. og 25. april samt hensynet til at skabe ro omkring børnene og skåne dem for unødig procesførelse, finder familieretten ikke, at F har godtgjort eller påvist, at forholdene har ændret sig væsentligt, eller at en ændring af forældremyndighed og samvær vil være bedst for D og/eller S, samt at en ændring af bopælen vil være bedst for S.
Retten bemærker, at oplysningerne om, at S de seneste måneder har opholdt sig hos F sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, ikke kan føre til et andet resultat.
På denne baggrund, og da det, der i øvrigt er fremkommet for familieretten, ikke kan føre til andet resultat, er familieretten enig i Familieretshusets afgørelse.
Byrettens resultat:
Sagen afvises (stadfæstelse af Familieretshusets afgørelse)
Landsrettens begrundelse
Familieretten har stadfæstet Familieretshusets afgørelse af 13. marts 2025 om at afvise at behandle ansøgning om ændring af samvær og forældremyndighed over D og S og ændring af bopælen for S.
Rettens prøvelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset i medfør af forældreansvarslovens § 39 omfatter alene, om Familieretshusets afvisning har været berettiget, eller om der burde have været iværksat fornyet sagsbehandling om spørgsmålet.
Efter forældreansvarslovens § 39 kan en anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Dette skærpede ændringskriterium har til formål at skærme barnet mod, at der konstant kører sager mellem forældrene i tilfælde, hvor det allerede ved anmodningens indgivelse må antages, at det ikke vil være til barnets bedste, at der træffes en ny afgørelse.
Om der er tale om væsentligt forandrede forhold beror på en vurdering af, om forholdene på tidspunktet for ansøgningen er af en sådan karakter, at en ændring kan være bedst for barnet. I den forbindelse kan også barnets alder og udviklingstrin samt den forløbne tid tillægges betydning.
Ved familierettens dom af 4. februar 2022, der blev stadfæstet af Vestre Landsret den 17. maj 2022, blev det bl.a. bestemt, at M skulle have forældremyndigheden over begge børn alene. Af familierettens dom af 27. februar 2024, der blev stadfæstet af Vestre Landsret den 25. april 2024, blev det desuden bl.a. bestemt, at hverdagssamværet for S ikke skulle ændres, og at der ikke skulle fastsættes hverdagssamvær for D.
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af familieretten, at F ikke har påvist, at der foreligger væsentligt forandrede forhold, således at en ændring af forældremyndighed og samvær vil være bedst for D og S.
Selvom det må lægges til grund, at S i en periode har opholdt sig mere hos F, og at S på baggrund af kommunens afgørelse af 26. august 2025 har adresse hos ham, tiltræder landsretten efter en samlet vurdering af oplysningerne om S’ og forældrenes forhold, at F ikke har påvist, at der foreligger sådanne væsentligt forandrede forhold, at en ændring af bopælen vil være bedst for S.
Landsrettens resultat:
Stadfæstelse (altså afvisning af ny sag)
Kommentar:
Man må hæfte sig ved begrebet ”ikke ændret sig væsentligt” og ligeledes notere sig landsrettens forklaring på reglen om det skærpede ændringskriterium.
Det centrale er i virkeligheden, at man ønsker ”ro på” for barnet og at undgå en lang række sager lige efter hinanden om det samme spørgsmål.
Jeg har utallige gange i mine kommentarer kritiseret retterne for netop at være ansvarlige for, at der holdes liv i sagerne for eksempel ved at fastsætte overvågede samvær med sikker garanti for fornyede sager. I sager om det spørgsmål bør man nok i højere grad gøre opmærksom på de tanker, der ligger bag netop § 39.
Viggo Bækgaard
Juli 2025