Afslag på samvær med 1-årig og F idømt 14 års fængsel, TFA 2012/113 Familiestryelsen
Straffen var ikke for våbenbesiddelse og videresalg af besiddelse af og videresalg af større mængder skadeligt stof.
I afgørelsen anføre styrelsen bl. a..
Et afslag kan være begrundet i, at barnet er udsat for en række belastninger. Der kan være tale om psykiske, fysiske eller sociale belastninger, som fører til en sådan udsathed hos barnet, at dette gør, at der ikke skal være samvær.
Afgørelsen kan også være begrundet i alvorlige problembelastninger hos samværsforælderen. Det kan for eksempel være psykiske problemer, misbrugsproblemer, vold i familien og anden grænseoverskridende adfærd, kriminalitet, andre sociale belastningsproblemer og nedsat forælderevne.
Samværsforælderens kriminalitet kan efter en konkret vurdering føre til, at der ikke fastsættes samvær alt efter det strafbare forholds art og grovhed. Dette er aktuelt ved sædelighedsforbrydelser mod børn, hvad enten der er tale om krænkelser over for det pågældende barn eller andre børn. Det samme er tilfældet, når kriminaliteten vedrører vold mod barnet og/eller bopælsforælderen.
Det forhold, at samværsforælderen sidder i fængsel kan også føre til, at der ikke fastsættes samvær – uanset kriminalitetens karakter. Ved afgørelsen foretages en konkret vurdering hvor bl.a. barnets forhold, bopælsforælderens holdning til samvær i fængsel og de mulige rammer for samværet tillægges betydning. Det vil ved vurderingen derfor også være af betydning, om et samvær i fængslet kan ske på en tryg og børnevenlig måde, eller om der er mulighed for samvær i forbindelse med udgang.
Vi er enige med statsforvaltningen i, at det er bedst for B, at der for tiden ikke fastsættes samvær med dig. Ved sagens vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at B kun er godt 1 år, ligesom vi også har lagt vægt på længden af den straf, du skal afsone.
Vi har noteret os, at statsforvaltningen er indstillet på at vurdere samværsspørgsmålet igen, når der foreligger væsentlig forandrede forhold.
Om »væsentlig forandrede forhold« kan vi oplyse, at efter forældreansvarsloven kan en anmodning om ændring af samvær eller anden kontakt afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt (§ 39). En ændring af et fastsat eller aftalt samvær kan således som udgangspunkt alene ske, hvis der er tale om væsentlig forandrede forhold.
En afgørelse om afvisning af at behandle en anmodning om ændring af samvær skal dog altid træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet (§ 4). Dette betyder bl.a., at statsforvaltningen ikke kan afvise at behandle en anmodning om ændring af et fastsat eller aftalt samvær, hvis barnets alder og udviklingstrin taler for, at der skal foretages en vurdering af samværet på ny.