Afgørelse i tvangsfuldbyrdelsessag ikke forsøgt indbragt, hvorfor der ikke var retlig interesse i at kære bestemmelse om ikke at afholde børnesamtale, TFA 2026/2 VLK
Landsrettens begrundelse:
Familieretten i Aalborgs kendelse af 13. november 2025, hvorefter der ikke skulle afholdes børnesamtale med S, blev truffet under en sag om tvangsfuldbyrdelse af bopælen for S anlagt af M.
Familieretten afsagde samme dag kendelse om ikke at tvangsfuldbyrde bopælen for S. Afgørelsen herom er ikke påkæret .
Da sagen om tvangsfuldbyrdelse af bopælen dermed er endeligt afgjort, finder landsretten, at M ikke har den fornødne retlige interesse i at få prøvet sin påstand om afholdelse af børnesamtale med S.
Landsretten afviser derfor kæren.
Kommentar:
Der havde ikke så længe før været børnesamtaler i kommunalt regi.
Derfor kunne det sådan set godt være interessant at få afprøvet rettens afvisning af selv at gennemføre en ny samtale. Der er nemlig efter min erfaring ret stor forskel på, om det er i kommunalt eller retlig regi, at samtalerne afholdes.
I kommunen er det ofte en sagsbehandler, mens det næsten altid er en psykolog og ofte sammen med dommeren, der holder samtalen i rettens regi.
Erfaringsmæssigt er dommerne i øvrigt ofte meget indstillet på, at samtalen afholdes hos dem.
Formelt er afgørelsen rigtig nok. M skulle have indbragt tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen og i forbindelse med det have prøvet det her omhandlede spørgsmål.
Viggo Bækgaard
Juli 2026