8-årig D skulle fortsat bo hos M efter flytning til anden by, TFA 2013/470 VLD
Byrettens begrundelse:
Efter parternes samlivsophævelse har A haft bopæl hos mor. I begyndelsen havde A weekendsamvær med sin far. Dette blev løbende udvidet til en 7/7-ordning. I juni 2012 flyttede A med sin mor til G, og A har herefter boet hos hende og har haft weekendsamvær med sin far.
Retten finder på baggrund af de afgivne forklaringer at kunne lægge til grund, at begge forældre er velegnede til at tage sig af A i dagligdagen.
A har i forbindelse med flytningen overfor begge forældre givet udtryk for, at han ønskede at blive boende hos sin far i B.
Ved rettens samtale med A, der har fundet sted ca. 4½ måned efter flytningen, gav han stadig udtryk for dette ønske, ligesom det på baggrund af samtalen og en derunder foretaget test lægges til grund, at A føler sig mest knyttet til sin far.
På den baggrund finder retten, at det vil være bedst for A, at han fremover har bopæl hos sin far, hvorfor F’s påstand tages til følge.
Landsrettens begrundelse:
Begge parter vil være velegnede som bopælsforældre for A.
A har altid haft bopæl hos sin mor, og han flyttede i juni 2012 med sin mor til G, hvor han siden har gået i skole og deltaget i fritidsaktiviteter. A er en velfungerende dreng på 8 år, og han har selv givet udtryk for, at det er vanskeligt at vælge mellem G og B. Han har også fortalt, at den nuværende ordning fungerer fint.
Under de omstændigheder finder landsretten det bedst for A, at han fortsat har bopæl hos sin mor, og M’s frifindelsespåstand tages herefter til følge.