Fælles forældremyndighed ophævet grundet manglende samarbejdspotentiale, TFA 2013/193 ØLD
Byrettens begrundelse:
Forældremyndighed
Efter forældreansvarslovens § 11, jf. § 4, kan retten ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der foreligger tungtvejende grunde dertil, og hvis ændringen er bedst for børnene.
Ved rettens dom af 12. februar 2010 blev det bestemt, at børnene skal have bopæl hos sagsøgeren i nærværende sag. Sagsøgeren har under nærværende sag ikke bestridt, at børnene skal have bopæl hos sagsøgeren.
Retten finder på ovenstående baggrund, at der efter det i sagen foreliggende – herunder indholdet af rettens samtale med børnene – ikke er tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed. Retten har herved lagt vægt på blandt andet, at de fleste af parternes uoverensstemmelser er i relation til sagsøgtes samvær med børnene – herunder sagsøgtes adfærd i relation til børnene – og ikke forældremyndighedsrelaterede.
Samvær
Sagsøgte har taget bekræftende til genmæle overfor sagsøgerens påstand om sagsøgtes samvær med børnene.
Retten lægger denne enighed til grund i dommen, idet der ikke ses at være omstændigheder – herunder i indholdet af samtalen med børnene – som tilsiger et andet resultat.
(byrettens dom er følgelig fortsat fælles forældremyndighed.)
Landsrettens begrundelse:
Efter ændringen af forældreansvarsloven med virkning fra den 1. oktober 2012 er det efter lovens § 11, 2. pkt., afgørende ved vurderingen af, om en fælles forældremyndighed skal ophæves, om der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. I forarbejderne er herom nærmere anført, jf. pkt. 3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 157 fremsat den 13. april 2012:
»Det foreslås derfor, at kriterierne for at ophæve en fælles forældremyndighed ændres, sådan at disse afgørelser som hidtil – og som andre afgørelser efter loven – forudsætter en stillingtagen til, om det er bedst for barnet, at der fortsat er fælles forældremyndighed. Med lovforslaget vil vurderingen af barnets bedste også indeholde en mere konkret vurdering af, om forældrene kan samarbejde om barnet, sådan at ophævelsen af den fælles forældremyndighed forudsætter, at der er holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnet.
Fælles forældremyndighed forudsætter, at forældrene realistisk set er i stand til at have et egentligt samarbejde. Forældrene skal vise vilje og evne til at sætte barnets bedste før deres egen konflikt, idet det i forhold til spørgsmålet om forældremyndighed også er en del af forældreevnen at kunne samarbejde med den anden forælder om barnet. Ud fra disse forudsætninger vil det ikke være overladt til barnet at skabe sammenhæng i sit liv. Fremadrettet vil afgørelser om at fastholde den fælles forældremyndighed derfor også skulle indeholde en gengivelse af de konkrete overvejelser om forældrenes samarbejdspotentiale, som er lagt til grund for afgørelsen.«
Landsretten lægger til grund, at parternes kommunikation og samarbejde om børnene siden samlivsophævelsen ikke har fungeret tilfredsstillende. Kommunikationen foregår overvejende via børnene, og det dårlige samarbejde påvirker børnene negativt og har konkret medført, at en nødvendig ændring vedrørende B’s skoleforhold trak meget længe ud. Det forekommer på den baggrund ikke realistisk, at forældrene vil være i stand til at etablere et egentligt samarbejde, og landsretten finder herefter, at det vil være bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges moderen.
Kommentar:
Byrettens dom er fra juni 2012 og altså efter den gamle lov.
Viggo Bækgaard