10 overvågede (støttede) samvær i op til halvanden time for F med næsten 4-årig P, retten i Nykøbing F 24. maj 2022, utrykt.
Byrettens begrundelse:
Retten finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, og kan derfor ikke imødekomme en anmodning om indhentelse af yderligere oplysninger til sagen eller på indhentelse af en børnesagkyndig undersøgelse.
Det følger af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, at et barns forbindelse til begge sine forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Udgangspunktet er, at det er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre.
Efter bevisførelsen, herunder det oplyste om Fs forhold, findes der ikke at foreligge forhold, der taler imod, at der etableres samvær mellem P og F som nærmere nedenfor bestemt.
Da der ikke siden januar 2020 har været samvær mellem P og F, finder retten, at det i en overgangsperiode vil være bedst for P, at der fastsættes overvåget samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 2, jf. § 4.
Formålet med det overvågede samvær er, at samværet genetableres under trygge rammer, og at der samtidig skabes et nærmere grundlag for at vurdere, om og hvordan der kan etableres samvær på mere normal vis. Overvågeren bør derfor afrapportere til Familieretshuset og sagens parter om forløbet af de overvågede samvær. Når de overvågede samvær er gennemført, må forældrene rette henvendelse til Familieretshuset med henblik på fornyet vurdering af sagen, såfremt det ikke er muligt for forældrene på baggrund af erfaringerne fra de overvågede samvær at nå frem til en aftale om det løbende samvær og eventuelle vilkår herfor.
Retten tager derfor Fs forklaring (må menes ”påstand”) til følge som nedenfor bestemt.
Der findes ikke grundlag for at bestemme, at dommen ikke kan fuldbyrdes, såfremt den ankes inden 14 dage.
Resultat:
P skal en gang hver anden uge i op til halvanden time efter Familieretshusets nærmere bestemmelse have 10 overvågede (støttede) samvær i Familieretshuset med sin far, F.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Kommentar:
Det er en sag, hvor M påstod, at der ikke skulle være samvær. Ms oplevelse var, at hun selv havde været udsat for psykisk og fysisk vold. M mente, at F led af psykiske vanskeligheder og et misbrug af stereoider.
Ms advokat havde i processkrift anført således:
”Som partsrepræsentant kan – og skal jeg – kun redegøre for bekymringerne. Det er retten, der skal afdække, hvad der er forsvarligt i forhold til det 3-årige barn.
Retten må skaffe sig nøje dokumentation for og oplysninger om de anførte forhold. De kan ikke bare afvises som postulater.
Sagsøgeren må afæskes nøje redegørelse såvel for sine psykiatriske forhold som for de anførte misbrugsproblemer, ligesom det er afgørende vigtigt at få forklaring om de forhold, der er antydet omkring adfærd over for personer, som pågældende har haft et tilsynsforhold over for.
Umiddelbart er det min indstilling, at der gennemføres en psykiatrisk forældreundersøgelse af begge forældre, under hvilken det må stilles som krav, at alle forhold oplyses og afvejes. Det er herunder vigtigt, at undersøgeren får fuld adgang til parternes psykiatriske journaler.”
Sagen fremstår som endnu en sag, hvor ”systemet” blæser på behovet for afdækning af relevante bekymringer og fastsætter samvær.
Det understreges, at dommen trods alt ikke siger noget endeligt om et kommende samvær.
Se i øvrigt artikel om de forskellige former for overvåget samvær her.
Viggo Bækgaard
24. maj 2022