4-årig P skulle have bopæl hos F, TFA 2013/487 ØLD
Byrettens begrundelse:
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at begge forældre er i stand til at være bopælsforælder.
Efter en samlet vurdering af parternes forklaringer og rettens indtryk af parterne i forbindelse hermed sammenholdt med konklusionen i den børnesagkyndige erklæring finder retten, at det vil være bedst for D, at have bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og i overensstemmelse med parternes påstande finder retten, at det vil være bedst for D, at have samvær med M i en 10/4 ordning, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 19, og at dette fastsættes som nedenfor anført.
Landsrettens begrundelse:
Efter det for landsretten oplyste har den psykolog, som har udarbejdet den foreliggende børnesagkyndige erklæring, fra 1997 og indtil november 2012 været tilknyttet den gruppe af børnesagkyndige psykologer, som udarbejder børnesagkyndige erklæringer til brug for sager i Københavns Byret. Psykologen har i denne periode løbende foretaget undersøgelser. Psykologen har endvidere indtil november 2012 været ansat som psykolog på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, hvorefter hun er gået på efterløn.
Der er ikke oplyst forhold, der gør, at der er grundlag for at imødekomme appellantens anmodning om, at den børnesagkyndige erklæring skal udgå af sagen, i det omfang den ikke er citeret i dommen. Den omstændighed, at den psykolog, som har udarbejdet den børnesagkyndige undersøgelse ikke er autoriseret psykolog, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten finder endvidere, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der på det foreliggende grundlag kan træffes afgørelse.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det efter en samlet vurdering af parternes forklaringer og landsrettens indtryk af parterne sammenholdt med indholdet af den børnesagkyndige undersøgelse, vil være bedst for D, at hun har bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.
Landsretten stadfæster derfor dommen, for så vidt den er anket.