4 årig D skulle bo hos medmor, TFA 2016/73 ØLD

4 årig D skulle bo hos medmor, TFA 2016/73 ØLD

Byrettens begrundelse:

På grundlag af parternes forklaringer, den af retten foranstaltede børnesagkyndige undersøgelse samt sagens oplysninger i øvrigt lægger retten til grund, at ingen af parterne er uegnede til fremover at have bopælen for S.

Det fremgår af sagens oplysninger, at S – trods hans hidtil kaotiske opvækstforhold – er i trivsel og endnu ikke fremstår synligt påvirket af parternes konflikt.

Retten deler den børnesagkyndiges vurdering af, at det af hensyn til S’ trivsel og fortsatte nære relation til moderen M har været et uhensigtmæssigt og kritisabelt tiltag fra MM’s side at afskære S fra kontakt med M i en 73 dages lang periode under et ikke-objektivt indiceret ophold på et krisecenter. Når henses hertil samt til den biologiske og genetiske tilknytning mellem S og M, der også skønnes bedst egnet til fremover at formidle parternes samarbejde og MM’s fortsatte kontakt med S, finder retten det bedst for S, at hans bopæl fremover er hos M.

Sagsøgtes påstand herom tages derfor til følge.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse. Landsretten har derfor ikke fundet grundlag for at imødekomme anmodningen fra MM om foretagelse af en yderligere børnesagkyndig undersøgelse.

Landsretten finder, at begge parter er egnede som bopælsforælder for S.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at parterne i S’ først leveår havde indrettet sig sådan, at M var hovedforsørger, mens MM var hjemmegående, og at MM på denne baggrund blev den primære omsorgsperson for S.

MM bor i parternes tidligere fælles bolig, hvor S, som nu er 4 år og 9 måneder, hele tiden har haft bopæl. MM’s bopæl ligger i kort afstand både til S’ børnehave og til den skole, som parterne er enige om, at S til sin tid skal gå på.

Det fremgår af udtalelsen af 25. august 2015 fra børnehaven, at S generelt er inde i en rigtig god udvikling, hvor han virker mere hel og hvilende i sig selv, og at S efter sommerferien er kommet styrket tilbage med både gå-på-mod og livsglæde.

Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder finder landsretten, at det som udgangspunkt vil være bedst for S at have sin bopæl hos MM.

Det forhold, at MM valgte at tage på krisecenter med S i en periode, og at M i denne periode blev afskåret fra at have samvær med S, kan ikke i sig selv ændre udgangspunktet. Der er herved navnlig lagt vægt på, at udøvelsen af samvær ikke efterfølgende har givet anledning til væsentlige problemer.

Den omstændighed, at M er S’ biologiske mor, mens MM adopterede S, da han var spæd, kan ikke tillægges nogen betydning.

Herefter finder landsretten, at det vil være bedst for S at have sin bopæl hos MM, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, jf. § 4.