Bopæl for P på 10½ og D på 9 år til M efter samlivsophævelse, Roskilde Ret 18. august 2017

Bopæl for P på 10½ og D på 9 år til M efter samlivsophævelse, Roskilde Ret 18. august 2017

Problemstilling kort. Begge forældre bebrejder den anden at være voldelig eller i det mindste at være stærkt temperamentsfulde.
Forklaringerne fra forældrene og forløbet fik Fs advokat til i retten at begære en forældreevneundersøgelse af begge forældre.
Den børnesagkyndiges konklusion om samtale med P:
P forekommer noget tilbageholdende og forsigtig gennem hele samtalen. Det er vurderingen, at hun dels er noget genert og at hun tillige er bange for at sige noget ”forkert”. Antagelig derfor kommer der aldrig gang i en egentlig dialog, men samtaleforløbet foregår fortrinsvis ved at P svarer på mine spørgsmål.
Udtalelsen om, at hun vil blive boende hos sin mor og være sammen med D er angiveligt hendes oprigtige ønske, men hun er tydeligvis informeret om årsagen til den igangværende retssag. Hun udtaler sig generelt negativt om samværet hos faren og det forekommer noget ”bevidst”, at hun ikke kan huske, hvad de har foretaget sig sammen i feriedagene i Sverige.
Den børnesagkyndiges konklusion om samtale med D:
Konkluderende er der tale om en umiddelbar og imødekommende dreng, som er nem at få i tale. D forekommer lidt yngre end sine ni år. Han opleves tryg og veltilpas gennem hele samtalen. På trods heraf forekommer han noget begrænset i at beskrive, hvad hans dagligdag rummer, og der ses et fravær af en naturlig fortælleglæde. Sammenholdt med samtalen med søsteren P kunne det tyde på, at begge børn hos begge forældre har behov for lidt flere ”oplevelser” og en styrkelse af kvaliteten i voksensamværet i dagligdagen.
Byrettens begrundelse
Retten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, og retten finder det således ikke nødvendigt at indhente en forældreevneun-dersøgelse.
Når retten skal træffe afgørelse om, hvor D og P skal have bopæl, skal retten træffe sin afgørelse ud fra, hvad der er bedst for børnene, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, jf. § 4.
Parterne ophævede samlivet i december 2016, idet moderen sammen med børnene flyttede fra det tidligere fælles hjem. I perioden herefter har børnene haft et vist samvær med faderen og senest et kontaktbevarende samvær hver anden weekend. Det fremgår af børnepsykologens referat fra børnesamtalen med D og P, at børnene ønsker at blive boende hos deres mor, og at de er tilfredse med samvær hver anden weekend hos deres far.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder navnlig parternes forklaringer og børnenes udtalelser under børnesamtalen, finder retten, at det er bedst for børnene, at de har bopæl hos deres mor, således som de har haft det siden samlivsophævelsen i december 2016.
Derfor tages moderens påstand til følge.