3-årig skulle fortsat have bopæl hos F efter dennes flytning til en anden by, TFA 2015/342 VLD
Byrettens begrundelse:
Afgørelsen om, hos hvem af parterne barnet skal have bopæl, skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.
Efter parternes forklaringer sammenholdt med udtalelsen fra dagplejen lægger retten til grund, at A er velfungerende og trives, samt at begge parter har deltaget i varetagelse af pasningen og omsorgen for A, og at A er knyttet til dem begge. Retten lægger derfor til grund, at begge parter er egnede som bopælsforældre for A.
Der er enighed om, at parterne i forbindelse med samlivsophævelsen i april 2013 aftalte, at A skulle have bopæl hos F, og at parterne skulle have en 7/7-deleordning, som har været velfungerende.
Parterne flyttede kort efter fødslen af A sammen til D, hvor også hovedparten af A’s familie, herunder bedsteforældrene på begge sider bor. Det må derfor lægges til grund, at A er mest knyttet til området i og omkring D, hvor M fortsat bor, mens F under sagen er flyttet fra D til E.
Efter en samlet vurdering finder retten på denne baggrund, at det vil være bedst for A, at hun fremover skal have bopæl hos M, hvorfor påstanden herom tages til følge, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.
Landsrettens begrundelse:
Det tiltrædes, at det må lægges til grund, at A er velfungerende og trives, og at begge forældre har deltaget i pasningen og omsorgen for A. Begge forældre er endvidere velegnede som bopælsforældre for A.
A startede i Børnehaven G i E den 1. august 2014, og efter erklæringen af 12. januar 2015 fra børnehaven lægger landsretten til grund, at A er harmonisk og kvik, og at hun er faldet til i børnehaven og har fået gode legerelationer. Herefter og under hensyn til det, der i øvrigt er oplyst om parternes forhold, finder landsretten, at det vil være bedst for A, at hun fortsat skal bevare sin bopæl hos F. F frifindes herefter for M’s påstand.