3-årig P ikke tilbagegivet til New Zealand, TFA 2011/345 ØLK
byrettens begrundelse
Det lægges til grund, at parterne har fælles forældremyndighed over D på 2 år og 9 måneder, som er født i New Zealand og havde sin bopæl i New Zealand, indtil hun kom til Danmark i foråret 2009 for at blive behandlet for en spiseforstyrrelse. Parterne var enige om D’s ophold og behandling i Danmark, men fra omkring marts 2010 er D blevet tilbageholdt af rekvisita i Danmark. Der er tale om en ulovlig tilbageholdelse efter børnebortførelseslovens § 10, hvorfor D som udgangspunkt skal tilbagegives til rekvirenten i New Zealand.
Ved afgørelsen om tilbagegivelse skal der imidlertid efter § 11, stk. 2, tages hensyn til, om tilbagegivelsen vil indebære en alvorlig risiko for skade på D’s sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte hende i en situation, som hun ikke bør tåle.
Af den børnesagkyndige erklæring fremgår det, at D vurderes psykologisk mere skrøbelig og påvirkelig end de fleste andre børn i hendes alder. Hendes sårbarhed med hensyn til spisning, hendes trivsel i vuggestuen og hendes ringe engelsksproglige formåen tilsiger, at det tilstræbes at undgå større ændringer omkring hende. Endvidere fremgår det, at rekvisita er D’s primære tilknytningsperson, og at det ud fra en børnepsykologisk synsvinkel antages, at det vil være et alvorligt anslag mod D at afbryde hendes nære kontakt med rekvisita.
På dette grundlag og efter en samlet vurdering af sagen finder fogedretten, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelse af D til rekvirenten i New Zealand vil skade hendes sjælelige eller legemlige sundhed, eller på anden måde sætte hende i en situation, som hun ikke bør tåle.
landsrettens begrundelse
Det bemærkes indledningsvis, at landsretten ikke har fundet det nødvendigt for sagens behandling at indhente supplerende børnesagkyndig udtalelse. Landsretten har herved lagt vægt på, at den børnesagkyndige erklæring er udfærdiget på baggrund af blandt andet udtalelser fra D’s daginstitution og – – – Kommunes kommunikationscenter og efter tre observationer af samspillet mellem D og F og tre observationer af samspillet mellem D og M. Den børnesagkyndige har tillige haft samtaler med hver af forældrene.
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af fogedretten, at M ulovligt har tilbageholdt datteren D, jf. § 10 i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
Datteren D kom sammen med sin mor, M, til Danmark i foråret 2009 med henblik på at blive undersøgt og behandlet på Odense Universitetshospital. Efter endt behandling kom hun i vuggestue.
Ligesom byretten finder landsretten, at der efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder indholdet af den børnesagkyndige erklæring, er alvorlig risiko for, at D vil lide skade på sjæl eller legeme eller på anden måde vil blive sat i en situation, hun ikke bør tåle, hvis hun tilbagegives til F i New Zealand.
Landsretten tiltræder herefter, at betingelserne for at nægte tilbagegivelse er opfyldt, jf. § 11, nr. 2, i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.