Mor med fælles forældremyndighed over 4-årig kunne ikke tage bopæl med barnet i Sydafrika, TFA 2016/305 ØLD

Mor med fælles forældremyndighed over 4-årig kunne ikke tage bopæl med barnet i Sydafrika, TFA 2016/305 ØLD

Byrettens begrundelse:

Parterne har fælles forældremyndighed. B bor hos M og har i realiteten samvær med F om søndagen fra kl. 13:00 – 19:00. Hun har ikke prøvet at overnatte hos ham. Samværet er af Statsforvaltningen fastsat til at begynde kl. 11:00. Det må efter parternes samstemmende forklaring lægges til grund, at det er efter ønske fra M, at afhentningen er flyttet til kl. 13:00, så hun har tid til at gøre B klar og give hende morgenmad.

Barnets perspektiv er henset til hendes alder belyst ved parternes forklaringer og udtalelse fra institutionen, jf. forældreansvarslovens § 5. B en 4 årig, velfungerende og alderssvarende pige.

Retten skal tage stilling til, om M kan tage bopæl med B i udlandet, nærmere bestemt Sydafrika, og om der fortsat skal være fælles forældremyndighed og endelig bopæl, hvis flytning til udlandet ikke tillades.

Parterne har senest boet sammen fra 2007 til juli 2012, hvor B var 8 måneder.

Retten har lagt til grund, at begge parter er egnede til at varetage omsorgen for B.

Retten finder det efter parternes forklaring godtgjort, at parterne tidligere har været i stand til at indgå aftaler om B. M har imødekommet ønske om yderligere samvær på biblioteket. F har langt hen ad vejen accepteret de beslutninger, som M har taget.

M, som utvivlsomt er den primære omsorgsperson, har imidlertid på forskellig vis udøvet samværschikane. Hun har i retten givet udtryk for stor frustration over F’s måde at udfylde sin rolle som far. Da Statsforvaltningen i april 2013 havde fastsat samvær hver onsdag fra kl. 18-19 samt hver søndag fra kl. 15-17, var der samvær tre gange, før M afbrød samværet under henvisning til, at F var uforskammet overfor hende. Han har modsat forklaret, at han verbalt blev overfaldet og kontaktede Statsforvaltningen. Samværet var herefter afbrudt i samlet 8 måneder, hvilket blandt andet skyldtes, at M beskyldte ham for vold og havde meget svært ved at finde tid til at mødes med den børnesagkyndige og endelig rejste til Sydafrika med B i 7 uger. I forbindelse med et samvær under den børnesagkyndige undersøgelse, overrakte hun F en kuvert med en blanket om ophævelse af den fælles forældremyndighed. Herudover har hun til den børnesagkyndige tilkendegivet, at hvis der ikke blev overvåget samvær, ville det være bedre for B, hvis hun ventede et par år med at lære sin far at kende. Hun har på meget dramatisk vis inddraget B i konflikten, ved dels uanset parternes uenighed at fortælle hende, at hun nu skal bo i Sydafrika og dels i forbindelse med afhentning af B, med barnet ved hånden både verbalt og fysisk at overfalde F, ligesom hun har fortalt B, at hendes far er farlig og vil slå, hvilket retten anser for at være uden hold i virkeligheden. Efter episoden under afhentning den 4. oktober 2015 holdt hun B væk fra samvær den 18. og 25. oktober 2015, fordi hun var utilfreds med, at F ikke længere både ville hente og bringe B i forbindelse med samvær.

Det må ligeledes lægges til grund, at M ikke har inddraget F i valg af institution eller har orienteret ham om, hvordan det er gået i institutionen. Af udtalelse fra institutionen fremgår, at der ikke er noget samarbejde med far, ud over at far har ringet for at høre om B’s trivsel. F har således heller ikke selv været aktiv i forhold til institutionen, men har overladt dette til M.

Hertil kommer, at parterne i Statsforvaltningen er blevet tilbudt et kommunikationskursus. F ville gerne deltage, hvilket M afslog.

Flytning til udlandet

M har forklaret, at hun, der bortset fra et ophold på 9 måneder og ferier i Sydafrika har boet i Danmark siden 1998, ønsker at bosætte sig i Victoria, Sydafrika, sammen med B. Her bor hendes familie, som vil støtte dem.

F har forklaret, at B gerne må bo hos M, hvis denne bliver i Danmark, ellers ønsker han, at B får bopæl hos ham.

B er født i Danmark og går i en dansk børnehave, hun taler både dansk og engelsk.

Et barn har ret til at have kontakt med begge sine forældre.

Retten finder, at B, som efter mange forhindringer fra M’s side endelig har fået etableret en stabil relation til F, vil miste kontakten til ham, hvis den skal reduceres til SKYPE. Retten kan under disse omstændigheder ikke tillade M at flytte B til udlandet, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, hvorfor F frifindes for denne påstand.

Fælles forældremyndighed

Retten finder i medfør af forældreansvarslovens § 11, jf. § 4, at det vil være bedst for B, at den fælles forældremyndighed bevares.

Det er udgangspunktet, at forældre, der ikke lever sammen, har fælles forældremyndighed. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det vil være bedst for barnet.

Retten har lagt til grund, at den af M udviste adfærd i det væsentlige bunder i en frustration over parternes forskellige kulturelle baggrund og personligheder. Retten forudsætter, at M fremadrettet undlader at inddrage B i parternes uenigheder og indgår i et reelt samarbejde med F.

Retten har lagt vægt på, at parterne tidligere har været i stand til at aftale samvær. Det må anses for nødvendigt for at sikre B’s fortsatte kontakt med F, at han har del i den fælles forældremyndighed. Den omstændighed at han har udvist en vis passivitet og langt hen ad vejen i samarbejdets navn har accepteret at blive holdt hen af M, men dog flere gange har rettet henvendelse til Statsforvaltningen og senest fogedretten for at få fastsat og gennemført samvær, kan ikke føre til et andet resultat.

Bopæl

M har forklaret, at hun vil blive boende i Danmark, hvis hun ikke får tilladelse til at tage B med til Sydafrika. F har forklaret, at han er indforstået hermed.

Da B endnu ikke har overnattet hos F, hvilket udelukkende kan forklares ved M’s modvilje mod at udvide samværet, men F heller ikke har indrettet lejligheden med eget sovested for B, finder retten, at det, uanset M’s chikane, på nuværende tidspunkt vil være bedst for B fortsat at have bopæl hos M, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1.

B, der er 4 år, er født og opvokset i Danmark og har alene været i Sydafrika 2 gange i forbindelse med ferier. Hun taler bl.a. dansk og går i dansk børnehave.

F har efter samlivsophævelsen haft samvær af stigende omfang med B, og det må lægges til grund, at han herved har opbygget en god relation til B.

Såfremt M, der bortset fra en periode i 2003 har boet i Danmark siden 1998, flytter til Sydafrika med B, vil det medføre, at B’s mulighed for at fastholde og udvikle relationen til sin far i realiteten vil blive nærmest umuliggjort.

På denne baggrund og i øvrigt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder landsretten, at det vil være bedst for B, at M ikke kan tage bopæl i Sydafrika med hende, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 2. pkt., jf. § 4.

Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er påanket.

Kommentar:

Det er endnu en sag, der i praksis indebærer en ansøgning til retten om at flytte til udlandet.

Det fik M så ikke lov til, men hun beholdt barnets bopæl og blev på en måde stavnsbundet.

Viggo Bækgaard