5-årig P skulle bo hos M, tFA 2016/86 VLD

5-årig P skulle bo hos M, tFA 2016/86 VLD

Byrettens begrundelse:

Efter det foreliggende, og herunder navnligt parternes forklaringer og udtalelserne fra børnehaven, må det lægges til grund, at A trives og har det godt.

Efter det foreliggende må retten endvidere lægge til grund, at begge parter er gode forældre for A og at hun helt problemløst kunne have bopæl hos dem begge.

Parterne er uenige om, under hvilke omstændigheder A blev registreret med bopæl hos F.

Da registreringen imidlertid ikke kan være sket uden en eller form for medvirken fra M’s side, og da hun må have bemærket, at for eksempel børnefamilieydelse vedrørende A ikke blev udbetalt til hende, må retten lægge til grund, at registreringen i hvert fald har været kendt og efterlevet af parterne i en periode.

Herefter, og da retten på det foreliggende grundlag ikke finder nogen anledning til at ændre A’s bopæl, frifindes F for M’s påstand om, at A skal have bopæl hos hende.

Landsrettens begrundelse:

Det kan efter parternes forklaringer og statsforvaltningens mødereferat lægges til grund, at parterne har praktiseret en 9-5-ordning med A og en 11-3 ordning med B. Det kan også lægges til grund, at de to børn er meget glade for hinanden og savner hinanden, når de ikke er sammen. Landsretten finder på den baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at det at være bedst for A, at også hun får bopæl hos sin mor.

Landsretten tager derfor M’s påstand til følge.

kommentar:

Det er en af de sager, hvor man for det første synes at have fået foretaget en bopælsregistrering af de mere tvivlsomme. Desuden ser det ud til, at man har haft praktiseret en ”atomkapløbsløsning”, som jeg kalder de løsninger, hvor den ene har bopæl hos F og den anden hos M.

Det gode ved afgørelsen er, at landsretten skærer igennem og faktisk synes at  vurdere børnenes reelle behov.

Viggo Bækgaard