P på 2 år og 8 måneder skulle bo hos F. Fortsat fælles forældremyndighed, TFA 2016/57 VLD

P på 2 år og 8 måneder skulle bo hos F. Fortsat fælles forældremyndighed, TFA 2016/57 VLD

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af sagens bilag og af parternes forklaringer, at M og A på foranledning af Esbjerg Kommune har boet på institutionen Familiebo fra februar 2014 og til januar 2015, hvor F hentede A i henhold til den midlertidige forældremyndighed og efter aftale med kommunen og Familiebo.

At en psykologisk undersøgelse af 10. juni 2014 af M fremgår, at hun har store vanskeligheder på det kognitive område med en samlet IQ svarende til 68. Hun beskrives i konklusionen som en meget sårbar pige med store og vedvarende både kognitive og følelsesmæssige udfordringer, som har brug for megen støtte og varetagelse.

Af en samtidig udarbejdet forældrekompetenceundersøgelse fra samme psykolog fremgår, at der er grundlæggende forhold, som betyder, at M ikke alene kan varetage forældreansvaret. Ellers er der alt for stor risiko for fejludvikling hos barnet/børnene. Det handler ikke om ringe vilje eller manglende interesse fra M’s side, men kognitive og følelsesmæssige begrænsninger.

Af den seneste fremlagte udtalelse af 15. december 2014 fra Familiebo til – – – Kommune fremgår, at Familiebo vurderer, at forældrerollens stadig stigende kompleksitet, sammenkoblet med en hverdag udenfor Familiebos faste rammer, vil overstige M’s psykiske kapacitet og handlerepertoirer på sigt. Familiebo vurderer ikke, at den pædagogiske indsats rummer mulighed for at udvikle M’s forældrekompetencer yderligere. Hun yder sit maksimale, og hendes forældreskab er fortsat og i uændret grad afhængig af daglig støtte, omsorg og ydre styring. Familiebo medgiver deres anbefalinger til en forestående plejeanbringelse af A.

Det fremgår af Statsforvaltningens midlertidige afgørelse af 19. december 2014 om forældremyndighed, at – – – Kommune den 4. december 2014 henvendte sig til Statsforvaltningen og oplyste, at Familierådgivningen den 26. november 2014 besluttede at forelægge sagen for Børne- og ungeudvalget. Dette blev dog udsat, da F samme dag sendte dokumentation for, at han havde fået del i fælles forældremyndighed, og oplyste, at han ville søge bopæl for A. Kommunen vurderede, at der var åbenbar risiko for, at A’s sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade og overlast, hvis M ikke havde konstant professionel støtte omkring sig. Familierådgivningen bakkede op om F’s ansøgning om bopælsret for at undgå en ellers tvangsmæssig anbringelse af A udenfor hjemmet. Familierådgivningen anmodede desuden om, at F fik midlertidig fuld forældremyndighed, mens sagen blev behandlet.

A er fra den 10. februar 2015 blevet passet i dagpleje. Dagplejen i – – – Kommune har i en udtalelse af 9. april 2015 oplyst, at A er faldet godt til og trives fint. Hun afleveres og hentes af enten far, farmor eller farfar, som dagplejeren har et fint samarbejde med.

Retten vurderer efter F’s forklaring og udtalelsen fra dagplejen, at der ikke er påvist grund til bekymring for A’s trivsel hos F. Retten lægger herved desuden vægt på, at – – – Kommune ifølge Statsforvaltningens midlertidige afgørelse den 16. december 2014 har meddelt Statsforvaltningen, at kommunen anbefaler bopæl og midlertidig forældremyndighed hos F, og oplyst, at kommunen finder ham egnet hertil.

Retten lægger til grund efter parternes forklaringer, at M ikke orienterede F om graviditeten og først fortalte ham, at han havde fået en datter, da A var mere end et halvt år gammel. De har i en periode derefter haft et godt samarbejde om samvær. De har ikke aktuelt noget samarbejde. F har fortalt om konflikter, efter at han fik del i forældremyndigheden og efterfølgende midlertidig fuld forældremyndighed. Familiebo har i en udtalelse af 15. februar 2015 anført, at M radikalt ændrede holdning til F, efter at han søgte fuld forældremyndighed, og også gav udtryk for sin antipati overfor A.

Retten finder på det beskrevne grundlag, at det vil være bedst for A at vokse op hos F. På grund af parternes manglende samarbejde er der ikke grundlag for, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed. Retten ophæver derfor den fælles forældremyndighed og tillægger F forældremyndigheden over A, jf. forældreansvarslovens § 11.

Efter oplysningerne om parternes personlige forhold, herunder deres evner og ressourcer til at sikre A’s udvikling og imødekomme hendes følelsesmæssige behov, er landsretten enig med byretten i, at det er bedst for A, at hun får bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 17.

Parterne har tidligere formået at samarbejde om navnlig samvær med A, og dette samvær er efter det oplyste nu fastsat til støttet samvær mellem A og hendes mor. Begge parter har oplyst, at de vil rette sig efter Statsforvaltningens afgørelse herom. På denne baggrund og på baggrund af parternes forklaringer finder landsretten, at der er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at parterne i fornødent omfang vil kunne samarbejde til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11.

 

Landsretten tager derfor F’s subsidiære påstand til følge.

kommentar:

Det er en ret tydelig sag, hvor bopæl hos F er alternativ til en tvangsanbringelse, hvilket er åbenlyst fornuftigt.

Viggo Bækgaard