Afgørelse om midlertidig bopæl kunne kæres direkte uden Procesbevillingsnævets Tilladelse, ØLK af 21. december 2015, FM 2016/83

Afgørelse om midlertidig bopæl kunne kæres direkte uden Procesbevillingsnævets Tilladelse, ØLK af 21. december 2015, FM 2016/83

Landsrettens begrundelse:

Efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Højesteret har i kendelse af 23. april 2015 i sag nr. 262/2014 (optrykt i UfR 2015.2540) anført, at retsplejeloven § 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde, at bestemmelsen som udgangspunkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selvom afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan.

Den påkærende afgørelse om midlertidig bopæl er truffet under sagens forberedelse.

En afgørelse om, hos hvem af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl, træffes i medfør af forældreansvarslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. Afgørelsen fastlægger barnets bopæl i en tidsmæssigt afgrænset periode, idet afgørelsen gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller afgørelse om barnets bopæl, som kan fuldbyrdes, eller afgørelsen bortfalder, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. 2 og 3.

Selve afgørelsen om midlertidig bopæl kan under sagen fuldbyrdes i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 1. En afgørelse om midlertidig bopæl kan også under sagen ændres, hvis det er til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 30, jf. § 4.

Landsretten finder, at en afgørelse om, hos hvem af forældrene et barn midlertidig skal have bopæl, er af en sådan karakter, at afgørelsen ikke kan anses for omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a. Kære kan derfor ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.